Omnichannelnetværk
Kontakt
Omnichannelnetværkets formål
Netværket fungerer som et fortroligt forum for erfaringsudveksling, faglige input og konkret sparring for virksomheder, der arbejder med kundekontaktpunkter på tværs af flere kanaler.
Arbejdet med omnichannel tager udgangspunkt i, at kunden forventer én samlet og integreret oplevelse, uanset hvor og hvordan kontakten med virksomheden opstår. Det gælder på tværs af relevante salgs- og kommunikationskanaler som eksempelvis fysiske butikker, webshop, kundeservice, sociale medier, e-mail, telefonsalg og live-shopping.
Ambitionen er at styrke medlemmernes arbejde med at skabe en sammenhængende kundeoplevelse før, under og efter købet, hvor markedsføring, salg og service hænger sammen og understøtter både konvertering og loyalitet.
Medlemmer
Netværket henvender sig til virksomheder, der arbejder strategisk og operationelt med kundeoplevelser og kunderejser på tværs af kanaler.
Medlemmerne har typisk ansvar for eller indflydelse på den samlede kundeoplevelse.
Netværket er relevant for både B2C- og B2B-virksomheder.
Det forventes, at medlemmer:
• deltager aktivt og deler erfaringer
• bidrager åbent og konstruktivt til et fortroligt læringsmiljø
• ønsker at lære af andre virksomheder og samtidig bidrage med egne perspektiver
Forventet udbytte som medlem af netværket
• inspiration og viden fra andre virksomheder, der arbejder med sammenhængende kundeoplevelser
• sparring på konkrete udfordringer i arbejdet med at skabe sammenhæng på tværs af kanaler
• et fortroligt fagligt fællesskab med andre medlemmer, der arbejder med lignende problemstillinger
• indflydelse på indholdet, da emnerne fastlægges i dialog med netværkets medlemmer
Praktik og indhold
Netværket mødes fire gange årligt, og Dansk Erhverv planlægger og faciliterer møderne, som så vidt muligt afholdes på skift hos netværkets medlemmer.
Møderne består af faglige oplæg, cases og fælles drøftelser af aktuelle problemstillinger. Indholdet fastlægges i dialog med medlemmerne, så det tager udgangspunkt i konkrete udfordringer og behov.
Forbehold for optagelse
• der er plads i netværket
• netværket godkender det nye medlem
• interessekonflikter kan være årsag til, at en virksomhed ikke kan optages
• virksomheden skal være medlem af Dansk Erhverv