Et stærkt netværk for kvindelige iværksættere i Aarhus

Om netværket
Netværket er et pilotprojekt udviklet i samarbejde med Aarhus Kommune med ambitionen om at styrke kvinders muligheder inden for iværksætteri og forretningsudvikling.
Målet er at skabe et professionelt og inkluderende fællesskab, hvor kvinder kan få adgang til relevant viden, stærke relationer, faglig sparring og konkrete ressourcer, der kan hjælpe dem videre i deres virksomhed eller idéudvikling.
Samtidig bygger netværket bro til Aarhus’ eksisterende iværksætterøkosystem og gør det lettere at navigere i de mange lokale tilbud, programmer og muligheder, der allerede findes.
Netværket tilbyder også et særligt spor for kvinder med ambitioner om vækst og skalering. Her sættes der fokus på relevante faglige temaer som salg, marketing, HR, ledelse og forretningsudvikling.
Som en del af pilotprojektet indsamles der løbende erfaringer og viden om kvinders oplevelser med iværksætteri. Den indsigt skal bidrage til at udvikle stærkere, mere målrettede tilbud og bedre rammer for fremtidens kvindelige iværksættere.
Netværket er gratis at deltage i og åbent for kvinder i alle brancher og på tværs af erfaring og virksomhedsstadie.

Det siger kvinderne i netværket

-
24. august 2026
-
12. oktober 2026
-
23, november 2026
Spørgsmål og svar
Skal jeg være medlem af Dansk Erhverv for at deltage?
Nej. Netværket er åbent og gratis for alle kvinder med interesse for iværksætteri – uanset om du er medlem af Dansk Erhverv eller ej.
Koster det noget at være med?
Nej. Det er gratis at deltage i netværket og aktiviteterne.
Hvad sker der efter sommeren 2027, når pilotprojektet afsluttes?
Dansk Erhverv har en ambition om at videreføre netværket efter pilotprojektets afslutning. Vi arbejder allerede nu med at undersøge, hvordan et fremtidigt tilbud kan se ud, så fællesskabet og støtten til kvindelige iværksættere kan fortsætte på lang sigt.
Hvad er Dansk Erhverv?
Dansk Erhverv er både en erhvervs- og arbejdsgiverorganisation med mere end 18.000 medlemsvirksomheder på tværs af brancher i hele Danmark.
Vi arbejder for at styrke danske virksomheder gennem politisk interessevaretagelse, rådgivning, netværk og udvikling af erhvervslivet.
Hvorfor er Dansk Erhverv den rette til at drive netværket?
Dansk Erhverv har mange års erfaring med at samle virksomheder, skabe stærke relationer og understøtte udvikling og vækst.
For os er det en vigtig dagsorden at blive klogere på kvindelige iværksætteres behov og forstå, hvordan vi som organisation og samfund bedre kan understøtte deres ambitioner og muligheder. Den viden er også vigtig i vores arbejde med politisk interessevaretagelse.
Samtidig har vores kontor i Aarhus et stærkt lokalt fokus. Gennem de seneste fem år har vi hyldet og synliggjort kvindelige iværksættere gennem initiativet 25 kvindelige iværksættere. I år modtog initiativet mere end 600 nomineringer.
Vi tror på værdien af rollemodeller og ønsker at skabe større synlighed omkring kvinders iværksætteri for at inspirere flere til at tage springet.
Hvem er netværket for?
Netværket er for kvinder i Aarhus, som enten driver virksomhed, ønsker at starte virksomhed eller gerne vil udforske iværksætteri og forretningsudvikling.
Skal jeg allerede have en virksomhed for at deltage?
Nej. Du behøver ikke have etableret virksomhed endnu. Netværket er både for kvinder i idéfasen, nystartede iværksættere og etablerede startups.
Hvad får jeg ud af at deltage?
Du får adgang til et professionelt netværk, faglig sparring, inspiration og relevante arrangementer. Samtidig får du indsigt i de muligheder, tilbud og aktører, der findes i Aarhus’ iværksætterøkosystem.
Hvad betyder det, at netværket bygger på det eksisterende økosystem?
Det betyder, at netværket samarbejder med og bygger videre på de mange tilbud, programmer og ressourcer, der allerede findes for iværksættere i Aarhus.
Netværket kobler sig blandt andet på relevante initiativer som SMIL Startup Festival og inviterer løbende aktører fra økosystemet ind til oplæg, workshops og sparring. Aktiviteterne vil også foregå hos relevante samarbejdspartnere og miljøer i byen.
Derudover bruges analyser og feedback fra deltagerne til at skabe fælles læring, styrke samarbejder og udvikle nye tilbud og arrangementer på tværs af økosystemet.
Er der særlige tilbud til vækstiværksættere?
Ja. Netværket tilbyder også målrettede aktiviteter og faglige forløb for kvinder, der ønsker at udvikle og skalere deres virksomhed.
Hvis du vil høre mere, kan du kontakte shra@danskerhverv.dk.
Hvilke temaer arbejder netværket med?
Netværket arbejder blandt andet med salg, marketing, HR, ledelse, forretningsudvikling, netværk, synlighed og personlig udvikling som iværksætter.
Temaerne udvikles løbende med udgangspunkt i deltagernes ønsker, behov og de emner, der opstår i netværket.
Hvor foregår aktiviteterne?
Aktiviteterne foregår primært i Aarhus og består af netværksarrangementer, workshops, oplæg og sparringsaktiviteter.
Hvorfor er netværket et pilotprojekt?
Pilotprojektet skal skabe ny viden om, hvordan kvinder bedst støttes i iværksætteri og forretningsudvikling. Erfaringerne skal bruges til at udvikle fremtidige tilbud og indsatser.
Projektet er et pilotprojekt, fordi det er støttet af Aarhus Kommune frem til sommeren 2027.
Hvordan bliver viden og erfaringer brugt?
Vi indsamler løbende erfaringer og feedback fra deltagerne for at få en dybere forståelse af kvinders behov, barrierer og motivation inden for iværksætteri.
Målet er at bruge den viden til at styrke fremtidige tilbud, samarbejder og indsatser for kvindelige iværksættere.
Hvem henvender netværket sig til?
Netværket er for kvinder i Aarhus, der driver virksomhed, ønsker at starte virksomhed eller er nysgerrige på iværksætteri og forretningsudvikling. Uanset om du står i idéfasen, er ny iværksætter eller allerede har en virksomhed med ambitioner om vækst, giver netværket adgang til fællesskab, sparring, inspiration og stærke relationer. Samtidig får du indsigt i de muligheder, tilbud og ressourcer, der findes i Aarhus’ iværksætterøkosystem, samt mulighed for at styrke dine kompetencer inden for blandt andet salg, e-commerce, HR, ledelse og forretningsudvikling.
Kontakt
Vil du vide mere?