Spring til indhold

De 10 kategorier til E-handelsprisen 2027

Beskrivelse samt kriterier for de i alt 10 kategorier i 2027.
De 10 kategori-priser findes af Indstillingsudvalgene og Guldprisen findes iblandt vindere af juryformændene. Der uddeles 11 priser i alt inkl. Guldprisen.

Generelle kriterier, som gælder alle deltagere til E-handelsprisen

 

Beskrivelser samt kriterier:

 


Bedste B2C-virksomhed med online omsætning under 100 mio. kr.

Indstil en virksomhed til denne kategori, hvis de sælger produkter/services online til forbrugere og har online omsat for op til 100 mio. kr. i 2026. 
Vinderen af E-handelsprisen i denne kategori, er den virksomhed, som på fremragende vis sælger produkter og/eller services gennem digitale kanaler til kunder i Danmark og/eller på internationale markeder.
I bedømmelsen lægger juryen især vægt på:

  • Godt købmandskab (evnen til at drive en forretning, der tjener penge til sine ejere nu eller have en klar strategi for at skabe en forretning, der leverer et varigt overskud)
  • Vækst i toplinjen
  • Indkøbsoplevelsen
  • Service over for kunderne
  • Virksomhedens evne til innovation
  • Bæredygtige tiltag/initiativer


Bedste B2C-virksomhed med online omsætning over 100 mio. kr.

Indstil en virksomhed til denne kategori, hvis de sælger produkter/services online til forbrugere og har online omsat for over 100 mio. kr. i 2026.
Vinderen af E-handelsprisen i denne kategori, er den virksomhed, som på fremragende vis sælger produkter og/eller services gennem digitale kanaler til kunder i Danmark og/eller på internationale markeder.
I bedømmelsen lægger juryen især vægt på:

  • Godt købmandskab (evnen til at drive en forretning, der tjener penge til sine ejere nu eller have en klar strategi for at skabe en forretning, der leverer et varigt overskud)
  • Vækst i toplinjen
  • Indkøbsoplevelsen
  • Service over for kunderne
  • Virksomhedens evne til innovation
  • Bæredygtige tiltag/initiativer


Bedste B2B-virksomhed med online omsætning under 500 mio. kr.

Indstil en virksomhed til denne kategori, hvis de sælger produkter/services online, til virksomheder eller offentlige kunder, og online har omsat for op til 500 mio. kr. i 2026.
Vinderen af E-handelsprisen i denne kategori, er den virksomhed, som på fremragende vis sælger produkter og/eller services gennem digitale kanaler til kunder i Danmark og/eller på internationale markeder.
I bedømmelsen lægger juryen især vægt på:

  • Godt købmandskab (evnen til at drive en forretning, der tjener penge til sine ejere nu eller have en klar strategi for at skabe en forretning, der leverer et varigt overskud)
  • Vækst i toplinjen
  • Indkøbsoplevelsen
  • Service over for kunderne
  • Virksomhedens evne til innovation
  • Bæredygtige tiltag/initiativer


Bedste B2B-virksomhed med online omsætning over 500 mio. kr.

Indstil en virksomhed til denne kategori, hvis de sælger produkter/services online, til virksomheder eller offentlige kunder, og online har omsat for over 500 mio. kr. i 2026.
Vinderen af E-handelsprisen i denne kategori, er den virksomhed, som på fremragende vis sælger produkter og/eller services gennem digitale kanaler til kunder i Danmark og/eller på internationale markeder.
I bedømmelsen lægger juryen især vægt på:

  • Godt købmandskab (evnen til at drive en forretning, der tjener penge til sine ejere nu eller have en klar strategi for at skabe en forretning, der leverer et varigt overskud)
  • Vækst i toplinjen
  • Indkøbsoplevelsen
  • Service over for kunderne
  • Virksomhedens evne til innovation
  • Bæredygtige tiltag/initiativer


Bedste e-handelscase (e-handelsleverandør og kunde/case)

Indstil en virksomhed med en case til denne kategori, hvis de er et konsulenthus eller en anden type af leverandør, som har gjort en forskel for en dansk e-handelskunde i 2026.
Vinderen af E-handelsprisen i denne kategori er den virksomhed, der har udviklet en løsning, som giver e-handleren en stærkere position.
I bedømmelsen lægger juryen især vægt på:

  • Højere salg efter implementering
  • Bedre service over for kunderne (fx i form af et loyalitetsprogram)
  • Øget effektivitet
  • Reducerede omkostninger eller andre fordele, der har givet en bedre bundlinje

Kunden skal opfylde alle fire kriterier for at kunne vinde en E-handelspris.
Leverandøren må gerne være udenlandsk.


Bedste e-handelsteknologi

Indstil en virksomhed til denne kategori, der har udviklet en teknologi eller tjeneste, som skaber værdi for e-handelsvirksomheder. 
Vinderen af E-handelsprisen i denne kategori er den virksomhed, som har udviklet en e-handelsteknologi i form af et system, en platform, et værktøj, software, infrastruktur eller lignende, der skaber dokumenterede resultater for virksomhedens kunder.

I bedømmelsen lægger juryen især vægt på:
• Godt købmandskab (evnen til at drive en forretning, der tjener penge til sine ejere nu eller har en klar strategi for at skabe en forretning, der leverer et varigt overskud)
• Dokumenterede resultater for kunderne i 2026
• Skaleringspotentiale for både egen og kundernes forretning
• Innovationshøjde, den gode idé eller den gode eksekvering


Bedste kommercielle community

Indstil en B2B- eller B2C e-handelsvirksomhed i denne kategori, hvis den bruger et community som en værdiskabende kanal til at drive e-handel med dokumenteret effekt i 2026. Juryen definerer et community som et fællesskab omkring en virksomheds produkter eller services, hvor værdien skabes gennem medlemmernes relationer, interaktion og fælles interesser, som ville kunne bestå uden virksomhedens facilitering.
Vinderen af E-handelsprisen i denne kategori, er den virksomhed, der ikke blot skaber engagement, men som bruger communityet som en aktivt del af deres salg, markedsføring, kundefastholdelse og vækst.

I bedømmelsen lægger juryen især vægt på:

  • Communityets engagement og interaktioner med virksomheden 
  • Peer-to-peer værdi - community-medlemmernes engagement og interaktioner med hinanden
  • Virksomhedens evne til at bruge communityet til markedsføring og kundefastholdelse
  • Communityets dokumenterede effekt på online salg og vækst
  • Værdiskabende tiltag (fx events)


Bedste nye e-handelsvirksomhed

Indstil en virksomhed til denne kategori, hvis de er en virksomhed i Danmark, der har etableret e-handel efter 01.01.2024 og sælger produkter/services online.
Vinderen af E-handelsprisen i denne kategori, er den virksomhed, som på fremragende vis sælger produkter og/eller services gennem digitale kanaler til kunder i Danmark og/eller på internationale markeder.

I bedømmelsen lægger juryen især vægt på:

  • Godt købmandskab (evnen til at drive en forretning, der tjener penge til sine ejere nu eller have en klar strategi for at skabe en forretning, der leverer et varigt overskud)
  • Vækst i toplinjen
  • Indkøbsoplevelsen
  • Service over for kunderne
  • Hvordan nye forretningsmodeller, nytænkning og innovation udfordrer eksisterende virksomheder og markeder
  • International vækst, virksomhedens evne til og/eller mulighed for at tilpasse og skalere sin e-handel internationalt


Beds
te sammenhængende kundeoplevelse

Indstil en virksomhed til denne kategori, hvis de sælger og markedsfører produkter/services på mere end én kanal.***
Vinderen af E-handelsprisen i denne kategori, er den virksomhed, der bedst har formået at drive end-to-end salg og loyalitet via en sammenhængende og integreret kundeoplevelse på tværs af kommunikations- og salgskanaler i 2026. 

I bedømmelsen lægger juryen især vægt på:

  • Virksomhedens evne til at tænke holistisk og stort i flere kanaler på samme tid
  • En sublim og sammenhængende kundeoplevelse før, under og efter et køb – og på tværs af de, for virksomheden, relevante kanaler
  • Sammenhæng i markedsføringen og kommunikationen overfor den enkelte kunde på tværs af de relevante kanaler (paid, owned og earned)
  • Evnen til at skabe mersalg og øget loyalitet via omnichannel tilgangen
  • Differentiering gennem de services, der tilbydes (bytteregler, kundeinvolvering, CSR, omnichannel markedsføring mm)
  • Bæredygtige tiltag/initiativer

***Eksempler på kanaler: Webshop, fysisk butik, kundeservice, telefonsalg, sociale medier, live-shopping, e-mail markedsføring, annoncering osv.


Årets specialpris: Bedste e-handelsinnovation

Indstil en B2B- eller B2C-virksomhed til denne kategori, hvis den har udviklet og implementeret et digitalt, værdiskabende og innovativt tiltag (eksempelvis en konkret kundevendt feature, komponent, vibe code eller funktion), der har haft dokumenteret effekt på forretningen. 
Vinderen af E-handelsprisen i denne kategori, er den virksomhed, der har lavet et tiltag, der ikke blot har et højt innovativt niveau men som også kan bevise tydelig værdi for kunderne og resultater for forretningen fx øget kundetilfredshed, vækst, omsætning, leveringstid, tidsbesparelse for kunder. 

Juryen opfordrer til både små og større tiltag og fra forskellige steder i kunderejsen. Juryen kigger særligt på innovative tiltag, der kan inspirere andre e-handelsvirksomheder.

Bemærk; årets bedste e-handelsinnovation skal være implementeret og have dokumenterede resultater inden for 2025 og 2026. 

I bedømmelsen lægger juryen især vægt på:

  • Resultater og dokumenteret effekt på forretningen - hvad har det flyttet? 
  • Kundeværdi - hvad har kunderne fået ud af det? 
  • Innovationsgrad - er det jeres egen løsning eller tilpasning af en eksisterende implementeret løsning?
  • Tanken bag - hvor startede I, og hvordan kom I frem til løsningen? Hvorfor? Hvordan?

Leverandører kan ikke vinde årets specialpris. Men du må gerne have fået hjælp af en leverandør til udvikling, implementering og/eller dokumentering af dit tiltag. 


Guldprisen

Efter nogle hæsblæsende indstillingsudvalgsmøder og en nervepirrende jurydag, mødes alle juryformændene for at diskutere hvem af de 10 vindere, som skal hyldes med E-handelsprisens største pris, Guldprisen. At vinde Guldprisen betyder ikke blot en ekstra statuette til kontoret, det betyder også, at juryformændene, en række af Danmarks mest kompetente e-handelseksperter, har udvalgt lige netop Guldprisvinderen som værende den allerdygtigste, danske netbutik. Den prestigefulde Guldpris overrækkes naturligvis som den sidste til den store Prisfest.


Generelle kriterier: Konkurrencedeltagerne skal have base i Danmark

E-handelsprisen er en prisoverrækkelse, der hædrer danske e-handelsvirksomheder. Dansk Erhverv Digital Handel varetager danske e-handelsvirksomheders interesser, og derfor er det også udelukkende danske e-handelsvirksomheder, der kåres som vindere af de forskellige kategorier til E-handelsprisen.
Som deltager i konkurrencen, er det således et krav, at den enkelte virksomhed har en væsentlig tilknytning til det danske marked og driver den væsentligste del fra Danmark. 
Virksomheden skal opfylde alle tre kriterier for at kunne vinde en E-handelspris:

  • Hovedsæde i Danmark
  • Dansk cvr.nr.
  • Drive væsentlig e-handel fra Danmark

E-handelsprisens indstillingsudvalg/jury vil til enhver tid afgøre, om man er berettiget til at indgå i konkurrencen ved en individuel bedømmelse.

Kontakt

Digital Handel

Mathilde Møller

Chefkonsulent

Digital Handel

Carsten Rose Lundberg

Branchedirektør for digital handel

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Få seneste nyt om digital handel

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.