Spring til indhold

Specialiseret rekruttering understøtter væksten i forsvarsindustrien

Hays bidrager med målrettet og specialiseret rekruttering, når virksomheder i forsvarssektoren skal tiltrække kompetencer i et marked præget af specialiserede profiler, sikkerhedskrav og stigende tempo.

De markante investeringer i forsvar og sikkerhed har øget efterspørgslen efter højt specialiserede tekniske kompetencer. Samtidig er sektoren kendetegnet ved særlige krav til sikkerhed, fortrolighed og godkendelsesprocesser. Det stiller nye krav til rekrutteringen, hvor både faglige kompetencer og sikkerhedsmæssige hensyn skal tænkes ind fra begyndelsen.

Rekruttering i et snævert og sikkerhedskritisk marked
I en konkret sag blev Hays kontaktet af en militær dronevirksomhed, der stod over for etableringen af et nyt produktionssite. Opgaven krævede ingeniører med specifik teknisk ekspertise inden for militær droneteknologi kombineret med mulighed for at indgå i en efterfølgende sikkerhedsgodkendelsesproces.

“Specialister med erfaring inden for militærteknologi er der ikke voldsomt mange af. Derfor krævede opgaven en meget målrettet tilgang til markedet,” forklarer Khuram A. Anjum, Nordic Head of People & Culture, Hays.

Virksomheden/Kundevirksomheden havde allerede selv forsøgt at identificere kandidater, men markedet viste sig at være snævert. Samtidig var der pres på leverancerne, og opbygningen af det nye site kunne ikke afvente en langvarig søgeproces.

Hays allokerede derfor en konsulent med baggrund i forsvaret og speciale i rekruttering til forsvarsområdet. Det gav en dybere forståelse for både de operative krav, de tekniske kompetencebehov og de sikkerhedsmæssige hensyn, der var afgørende for opgaven.

“Vi sikkerhedsgodkendte ikke kandidaterne. Vores opgave var at afklare, om de havde forudsætningerne for at kunne indgå i en sikkerhedsgodkendelsesproces, hvis de nåede til det stadie i rekrutteringen,” siger Khuram A. Anjum.

Faglig og sikkerhedsmæssig vurdering i samme proces
Rekrutteringsforløbet omfattede både en teknisk kompetencevurdering og en afklaring af kandidatens forudsætninger for at kunne leve op til de nødvendige godkendelseskrav. Der blev arbejdet systematisk gennem internationale netværk og målrettet mod specifikke virksomheder for at identificere relevante profiler.

Processen krævede en kombination af branchekendskab, sikkerhedsforståelse og international rækkevidde. Det var ikke tilstrækkeligt blot at finde kandidater med de rette tekniske kvalifikationer. Kandidaterne skulle også kunne passe ind i en kontekst, hvor fortrolighed, sikkerhed og kundens særlige krav spillede en central rolle.

“Det var en kompleks og nicheorienteret proces, fordi kunden både havde høje tekniske krav, kvalitetskrav og sikkerhedsmæssige hensyn, som skulle vurderes samlet. Det krævede en meget præcis forståelse af både markedet og kundens behov,” udtaler Khuram A. Anjum.

Tid som kritisk faktor i en sektor under acceleration
Resultatet var, at dronevirksomheden hurtigere kunne bemande sit nye site og fortsætte opbygningen af sin produktionskapacitet.

I en forsvarsindustri præget af stigende investeringer og skærpet international konkurrence er tid en afgørende faktor. Forsinkelser i bemanding kan have direkte konsekvenser for leverancer, kontrakter og kapacitetsopbygning.

Når rådgivning, branchekendskab og internationale netværk kombineres, kan det rette match skabe konkret fremdrift i komplekse forsvarsprojekter. For virksomheder i forsvarsindustrien handler rekruttering derfor ikke kun om at finde de rette kompetencer, men også om at forstå den sikkerhedsmæssige og forretningskritiske kontekst, som kompetencerne skal indgå i.

Forsvarsportal

Due diligence styrker beslutningsgrundlaget i højrisikomarkeder

Bright Bird bidrager med specialiseret risikovurdering, når virksomheder i forsvarssektoren skal indgå partnerskaber i markeder præget af usikkerhed og forhøjede compliance-krav.

Fra Compliance-byrde til Cyberrobusthed: Integreret risikostyring i en ny virkelighed

I en tid med skærpede trusselsbilleder og tung regulering er cyberrobusthed ikke længere et "tilvalg" – det er selve fundamentet for at drive forretning i kritiske sektorer. 7N & Globeteam hjælper forsvarsindustrien og kritiske virksomheder med at navigere sikkert gennem komplekse krav og omdanne regulatorisk pres til strategisk styrke.

Digital infrastruktur styrker Forsvarets administrative robusthed

KMD leverer den digitale informations- og sagsbehandlingsplatform KMD WorkZone til Forsvaret, og bidrager dermed til en sikker og compliant administration af samfundet.

Krisehåndtering styrker robustheden i forsvarsindustriens leverandørkæde

Delta Crisis Management rådgiver virksomheder, der rammes af alvorlige cyberangreb og digitale afpresningssager. I en sektor som forsvarsindustrien, hvor fortrolighed og omdømme er afgørende, kan et angreb hurtigt udvikle sig fra en teknisk hændelse til en strategisk ledelseskrise.

Finansiel rådgivning understøtter danske virksomheders rolle i forsvarsoprustningen

AL Sydbank bidrager med målrettet erhvervsrådgivning, når danske virksomheder skal navigere i de nye forretningsmuligheder, som Europas historiske forsvarsinvesteringer skaber.

Pensionskapital bidrager til styrket europæisk forsvarskapacitet

PFA har åbnet for målrettede investeringer i forsvars- og sikkerhedsindustrien og er et eksempel på, hvordan pensionssektoren kan spille en aktiv rolle i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.

Sikkerhedstests styrker robustheden i forsvarsindustriens kritiske systemer

itm8 bidrager med specialiseret cybersikkerhedsrådgivning, når virksomheder i forsvarsindustrien skal teste og dokumentere sikkerheden i systemer, der indgår i leverancer til Forsvaret og anden kritisk infrastruktur.

Scenariebaseret træning styrker Danmarks cyberberedskab

SagaLabs bidrager med praktisk og operativ cybertræning, når offentlige myndigheder, Forsvaret og private aktører skal styrke deres beredskab mod avancerede digitale trusler.