Tag med Dansk Erhverv og Dansk Industri til SXSW Austin 2027
Tag med Dansk Erhverv og Dansk Industri til SXSW Austin 2027
-
Medlemmer13.000 kr.
-
Ikke-medlemmer13.000 kr.
-
No show gebyr0 kr.
Med støtte fra Udenrigsministeriet samler Dansk Erhverv og Dansk Industri en fælles dansk virksomhedsdelegation til SXSW 2027 i samarbejde med Producentforeningen. Delegationen har fokus på inspiration, internationalt netværk og nye samarbejdsmuligheder. Som en del af delegationen udvikler vi et program, der kombinerer SXSW's officielle program med fælles aktiviteter og netværksmuligheder.
Det fælles delegationsprogram vil strække sig over nogle af festivalens dage. De konkrete datoer fastlægges, når programmet er på plads.
Som deltager får din virksomhed blandt andet:
• SXSW Platinum Badge med fuld adgang til festivalens officielle program.
• Et delegationsprogram med fokus på inspiration, netværk og internationale samarbejdsmuligheder.
• Fælles synlighed og eksponering i en international kontekst.
• Et fælles aftenarrangement, f.eks. middag eller networking-drinks, med den danske delegation.
• Et introduktionsmøde inden afrejse, hvor deltagerne møder hinanden og bliver klædt på til SXSW.
De konkrete programpunkter offentliggøres løbende. Programmet sammensættes med afsæt i SXSW's officielle program og de samarbejdsmuligheder, der opstår i forbindelse med delegationen. Det fælles program udvikles i samarbejde mellem Dansk Erhverv og Dansk Industri med støtte fra Udenrigsministeriet.
Pris:
Den vejledende deltagerpris forventes at være omkring 13.000 kr. pr. person. Prisen inkluderer SXSW Platinum Badge samt deltagelse i delegationsprogrammet og de fælles aktiviteter. Udgifter til fly og overnatning er ikke inkluderet.
Den endelige pris fastsættes på baggrund af det samlede deltagerantal. Hvis tilslutningen bliver lavere end forventet, kan prisen blive justeret, eller fremstødet i sidste ende blive aflyst. Ved deltagelse af flere personer fra samme virksomhed vil der være mulighed for en reduceret pris.
Bemærk:
Gennemførelsen af delegationen forudsætter et tilstrækkeligt antal tilmeldte virksomheder. Dansk Erhverv og Dansk Industri forbeholder sig derfor retten til at aflyse fremstødet, hvis der ikke opnås tilstrækkelig tilslutning.
Tag med Dansk Erhverv og Dansk Industri til SXSW Austin 2027
Frister
- Tilmeldingsfrist d. 15. februar 2027
- Afmeldingsfrist d. 15. februar 2027
Kontakt
Kursus og Event
Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.
Medier & Kreative Erhverv
Caroline Bilstrup
Politisk konsulent