Spring til indhold

Program torsdag den 11. juni 2026

På Folkemødet 2026 kan du møde Dansk Erhverv på to scener - G11 Dansk Erhverv Scenen og G7 Dansk Erhverv Talk Scenen.

Dansk Erhvervs program på Folkemødet 2026

Kl. 9.30-10.00 - G7 Dansk Erhverv Talk Scenen
Godmorgen, Bornholm – er din morgenkaffe ansvarlig?
Morgenkaffen dufter uskyldigt, men den har rejst langt og efterladt spor. Sammen med Etisk Handel Danmark inviterer Dansk Erhverv til kaffe, croissant og en samtale om ansvarlige værdikæder, offentlige indkøb og den kop, mange af os starter dagen med uden at tænke videre over den. Thomas Roland fra COOP, Kasper Hülsen fra Slow Forest Coffee, Mette Høgh fra HK Handel, Mette Kaarsberg fra Bentax, Nanna Callisen Bang fra Etisk Handel Danmark og Ellen Marie Friis Johansen fra Dansk Erhverv ser på, hvordan danskernes kaffeforbrug påvirker mennesker, natur og klima. Kan offentlige indkøb skubbe markedet i en bedre retning, og kan virksomheder tage ansvar uden at drukne i rapportering?

Kl. 09.45-10.30 - Dansk Erhverv Scenen G11
Har vi ikke talt nok om overgangsalder?
Dansk Erhvervs direktør Pernille Knudsen tager et tabu med ind på scenen og gør det til et ledelsesspørgsmål.
Overgangsalder handler ikke om at pakke medarbejdere ind i vat, men om at skabe arbejdspladser, der kan rumme forskellige livsfaser uden at miste tempo, faglighed eller fællesskab. Materialet peger på, at overgangsalderen koster samfundet milliarder, men debatten handler lige så meget om kultur, viden og mod. Hvor går grænsen mellem hensyn og særbehandling? Hvad er for meget, og hvad er for lidt? Og hvorfor er det stadig så svært at tale om noget, så mange mennesker oplever midt i arbejdslivet? Et et skarpt panel af deltagere vil fra hvert sit perspektiv prøve at gøre op med myter og tabu, så vi kan få startet dialogen om overgangsalder på arbejdspladserne.

Kl. 10.30-11.00 - G7 Dansk Erhverv Talk Scenen
Er Danmark klar til føreløse biler?
Førerløse taxaer kører allerede rundt i USA og Kina. I Danmark diskuterer vi stadig, hvornår teknologien for alvor rammer vejene. Derfor er spørgsmålet ikke, om selvkørende biler kommer, men om vi tør gøre os klar, før andre sætter farten. Gitte Seeberg fra Autobranchen Danmark, Stine Johansen fra KL, Jakob Bøving Arendt fra Rådet for Sikker Trafik og Ulrik Drejsig fra Semler tager fat i de svære valg: Hvem har ansvaret, når bilen selv kører? Kan teknologien redde liv og give bedre mobilitet uden for de store byer? Og risikerer Danmark at blive landet, hvor vi talte længe om fremtiden, mens den kørte forbi os i overhalingsbanen?

Kl. 11.00-11.45 - Dansk Erhverv Scenen G11
Når geopolitik rammer bundlinjen
Global handel var engang noget med markeder, containere og konkurrence. Nu handler det også om stormagter, kunstig intelligens, råstoffer, sikkerhed og politiske valg i Washington, Beijing og Bruxelles. Jakob Ellemann-Jensen fra Dansk Erhverv, Gert Vinther Jørgensen fra Norlys, Sofie Irgens, CEO, Schneider Electric og Sigrid Friis fra Europa-Parlamentet diskuterer, hvilken vej Danmark og Europa skal gå, når geopolitik rammer direkte ned i virksomhedernes bundlinje. Hvor ligger fremtidens markeder? Hvem kan vi stole på som handelspartnere? Og hvordan sikrer vi adgang til teknologi og værdikæder, når verden bliver mere opdelt? Det er en debat om konkurrenceevne, men også om strategisk overlevelse.

Kl. 11.00-11.45 - G7 Dansk Erhverv Talk Scenen
Cyberangreb live: Hacked på 30 minutter
I poker kender man ikke modstanderens kort. I en cyberkrise skal virksomheder træffe beslutninger uden fuldt overblik, under massivt tidspres og med store værdier på spil. Ligesom ved pokerbordet handler det om at holde hovedet koldt, aflæse situationen og undgå panik. Men her spiller vi ikke om jetoner. Vi spiller om tillid, omdømme, drift og millioner af kroner.
I denne liveøvelse rammes en virksomhed af et ransomwareangreb, og deltagerne føres gennem de kritiske valg, ledelsen står overfor minut for minut. Med hver beslutning følger et positivt resultat - men udløser samtidig stigende økonomiske tab, omdømmeskader, juridiske konsekvenser og pres fra kunder, medier og myndigheder.
Slå din vej forbi og et unikt indblik i, hvordan moderne cyberkriser udvikler sig i realtid – og hvor hurtigt en teknisk hændelse kan udvikle sig til en forretningskritisk katastrofe.

Kl. 11.45-12.15 - G7 Dansk Erhverv Talk Scenen
Er der monopol på velfærd i Danmark?
Det danske velfærdssamfund er under pres fra stigende efterspørgsel, flere komplekse behov og mangel på arbejdskraft. Skal vi lykkes med at udvikle fremtidens velfærd, kræver det nytænkning og et stærkere samspil mellem offentlige og ikke-offentlige aktører. Men hvordan sikrer vi, at samarbejdet styrker kvaliteten uden at skabe uklarhed om ansvar og styring?
I denne debat sætter vi fokus på muligheder og dilemmaer i samarbejdet på tværs af sektorer. Hvor giver det mest værdi at tænke nyt? Hvilke barrierer står i vejen i dag? Og hvordan skaber vi de rette rammer for både innovation, kvalitet og tillid?
Med udgangspunkt i både offentlige og private perspektiver inviterer vi til en nuanceret debat om, hvordan vi sammen udvikler en bæredygtig og moderne velfærd til fremtiden.

Kl. 12.15-13.00 - Dansk Erhverv Scenen G11
Kender du politikertypen? M. Mads Steffensen & Flemming Møldrup
Kan man kende en politiker på en mærkesag, en vane eller et citat, de helst havde glemt? Mads Steffensen tager værtsrollen, mens Flemming Møldrup folder sin indre typeekspert ud i en quiz om dansk toppolitik, personligheder og de små signaler, der afslører mere end en partifarve. Publikum gætter med, når politikerne skal spejle sig i hinanden – og måske opdage, at deres offentlige persona ikke altid matcher den type, andre ser. Formatet er kærligt, skævt og uformelt, men det rammer noget ægte: Politik handler også om mennesker, ambitioner, vaner og selvbilleder. Her får Folkemødet lov at grine af magten uden at miste respekten for den.

Kl. 13.30-14.15 - Dansk Erhverv Scenen G11
EU vs. Kina: Kan Europa vinde den grønne magtkamp?
Den grønne omstilling er ikke længere kun et spørgsmål om klima. Den er blevet magtpolitik. Kina sidder stærkt på solceller, batterier, elbiler og råstoffer, mens Europa forsøger at finde balancen mellem åben handel, industripolitik og strategisk kontrol. Vi ser nærmere på kapløbet: Kan EU omsætte sine virksomheder og kompetencer til reel konkurrencekraft, eller er vi allerede bagud på point? Debatten handler om teknologi, værdikæder og råstoffer – men også om arbejdspladser og europæisk selvtillid. For hvis grøn teknologi er fremtidens magtmiddel, skal Europa beslutte, om vi vil købe, bygge eller sakke agterud.

Kl. 14.15-14.45 - G7 Dansk Erhverv Talk Scenen
Fødevarepriser under lup: Hvem scorer gevinsten ved kassen?
Smørret, mælken og kødet er blevet dyrere, og prisdebatten er flyttet helt ind ved køkkenbordet. Men hvem får egentlig de bedste udskæringer, når fødevarepriserne stiger? Niels Duedahl fra Danish Crown, Tomas Pietrangeli fra Dagrofa, Betina Grimstrup fra Nordea, Sinem Dybvad Demir fra Enhedslisten og Sandra Brovall fra DR dykker ned i værdikæden fra landmand til kassebon. Er det producenten, transporten, butikken, staten – eller ingen enkelt skurk – der driver udviklingen? Debatten tager konkrete hverdagsvarer som afsæt og udfordrer de hurtige forklaringer. For hvis alle peger på hinanden, hvem kan så faktisk gøre noget? Og hvor ender regningen, når forbrugeren allerede mærker den?

Kl. 14.45-15.30 - Dansk Erhverv Scenen G11
C25-giganternes kig ind i fremtiden 
Novo Nordisk, Pandora, Google, Tryg og CIP sidder sjældent på samme scene. Her gør de. Kasper Kildegaard fra Børsen samler Jacob Sten Petersen, Marianne Kirkegaard, Johan Kirstein Brammer og Torsten Lodberg Smed til en samtale om de store virksomheders ansvar i en tid, hvor alt føles forbundet: krig, klima, geopolitik, forsyningskæder, teknologi og vækst. Hvad betyder globale chok for danske arbejdspladser? Hvor ser giganterne muligheder, når andre ser risiko? Og hvad forventer de af Danmark, hvis vi fortsat vil være et land, hvor virksomheder kan vokse, investere og tage ansvar? Det bliver ikke småt. Det bliver erhvervslivets tunge spillere om de valg, der former næste kapitel.

Kl. 15.30-16.00 - G7 Dansk Erhverv Talk Scenen
Gæt en investor med Saxo Bank og drag queen Chantal Al Arab
Investeringer lyder ofte som noget med grafer, renteudsigter og alvorlige mænd i mørke jakker. Her får formatet glitter på. Chantal Al Arab – dragperformer, livsstilsekspert og nyligt fraskilt – styrer slagets gang, når Dansk Erhverv og Saxo Bank inviterer til “Gæt en investor”. Sammen med Oskar Bernhardtsen fra Saxo Bank bliver publikum trukket ind i danskernes investeringsvaner, risikovillighed og økonomiske prioriteter. Hvem tør satse grønt? Hvem rider med på AI-bølgen? Og hvem gemmer pengene under den mentale madras? Det bliver quiz, afsløringer og privatøkonomi med et glimt i øjet – men under konfettien ligger en reel samtale om, hvordan flere forstår og bruger investeringer.

Kl. 16.00-16.45 - Dansk Erhverv Scenen G11
Hvordan skaber vi en tryg digital barndom?
Dine børn er online. Det er vi alle. Men hvad sker der egentlig, når sociale medier, algoritmer og nye platforme sætter rammerne for de unges fællesskaber?
Kom med til en levende paneldebat, hvor vi tager temperaturen på børns digitale liv – uden at pege fingre, men med masser af nysgerrighed og vilje til at finde de rigtige svar.
Vi taler om, hvordan vi som samfund kan løfte ansvaret for de yngste brugere – og samtidig holde døren åben for de muligheder, som teknologien bringer med sig. For det er ikke et valg mellem tryghed og innovation. Det bør være begge dele.

Kl. 16.45-17.15 - G7 Dansk Erhverv Talk Scenen
E-Handel Indefra Live: Digital suverænitet
Digital suverænitet er blevet et af Europas mest omtalte digitale emner. Men hvem tager egentlig ansvaret, når AI, cloud og digitale platforme i stigende grad kontrolleres af få globale techgiganter?
Til denne liveudgave af E-handel Indefra, podcasten fra Dansk Erhverv Digital Handel, diskuterer Carsten Rose Lundberg, Frederikke Saaby og professor Jan Damsgaard fra CBS, hvordan Danmark og EU navigerer i en ny digital virkelighed præget af afhængighed, sikkerhed og konkurrenceevne.
Jan Damsgaard er aktuel med bogen “Digital suverænitet i rovdyrenes tid”, som sætter fokus på Europas digitale sårbarhed og spørgsmålet om, hvorvidt vi stadig har reel kontrol over vores digitale infrastruktur og data.
Samtalen kredser blandt andet om Big Techs voksende magt, Europas digitale afhængighed, investeringer, ansvar og hvad virksomheder konkret bør være opmærksomme på nu.

Kl. 17.15-18.00 - Dansk Erhverv Scenen G11
Løvens Hule: Fremtidens transport edition
Løvens Hule møder cykler, lufthavne, lastbiler - fremtidens transport er på spil. På scenen pitcher Janus Fjeldborg fra MATE., Maria Skotte fra Københavns Lufthavn og Ove Holm fra DTL deres bud på, hvordan vi skal bevæge os smartere, grønnere og mere effektivt. Jesper Kronborg fra Dansk Erhverv Transport styrer slagets, mens et panel af unge skarpe hoveder tager rollerne som kritiske løver. De køber ikke store ord uden bevis. Hver løsning skal kunne forklare sin samfundsværdi, sin realisme og sin plads i hverdagen. Til sidst afgør de unge, hvilken idé de faktisk ville investere i – og hvilken der kun lød flot i hulen.

Kl. 18.00-18.45 - Dansk Erhverv Scenen G11
Har e-handel toppet?
I denne debat samler Dansk Erhverv Digital Handel centrale profiler fra branchen til en samtale om fremtiden for dansk e-handel. For selvom konkurrencen er blevet hårdere, kunderne mere krævende og internationale platforme fylder mere, viser Dansk Erhverv E-handelsanalysen fortsat vækst i dansk e-handel. Så hvor står branchen egentlig lige nu?
I debatten møder du Niels Ralund fra Dansk Erhverv, Peder Stedal fra Elgiganten, Søren Meier fra Wolt og Kim Pedersen fra PostNord til en samtale om kampen om fremtidens handel. Panelet diskuterer blandt andet:

→ Om dansk e-handel stadig har vækstpotentiale
→ Hvordan internationale aktører ændrer konkurrencen
→ Hvad kunder forventer i 2026
→ Hvor AI flytter værdi og forretning
→ Og hvad virksomheder skal gøre for at stå stærkt fremover
 
En debat med folk, der arbejder med e-handel hver eneste dag.

Kl. 17.15-18.00 - C99 Popup Cirkuspladsen
Folkemødets Klimakamp 2026
For tredje år i træk sætter Folkemødets Klimakamp fokus på klimaet og den grønne omstilling – denne gang i et endnu skarpere og mere underholdende format. Folkekirkens Nødhjælp, DBU, Schneider Electric og Dansk Erhverv inviterer til en fodboldkamp ud over det sædvanlige, hvor klimaet ikke kun diskuteres – det spilles. To hold bestående af politikere, erhvervsprofiler og kendisser mødes i en kamp, hvor både spillet og reglerne formes af klimadagsordenen. Kampen kommenteres live af R8DIO’s Klavs Bundgaard og Allan Sindberg, der med humor og bid styrer kampen gennem klimabenspænd, uventede regelændringer og publikumsinddragelse. Dommerfløjten bestyres af fodboldspiller Sofie Junge Pedersen, landsholdets nr. 13.

Kl. 18.00-18.30 - G7 Dansk Erhverv Talk Scenen
Grøn vækst: Flytter investeringerne væk fra Danmark?
Danmark vil gerne være et grønt foregangsland. Men grøn vækst bliver ikke i Danmark af høflighed. Den lander der, hvor investeringer, tempo, regler og risiko hænger sammen. Vi tager fat i et spørgsmål, der sjældent lyder godt i festtaler: Er rammevilkårene blevet så svære, at grønne virksomheder vælger udlandet frem for Danmark? Debatten handler om arbejdspladser, kapital og politiske prioriteringer – men også om troværdighed. For hvis Danmark vil være førende i den grønne omstilling, skal vi ikke kun sætte mål. Vi skal skabe et sted, hvor de grønne investeringer faktisk kan vokse, bygge og blive.

Vil du se, hvad de andre dage byder på?

Program fredag den 12. juni 2026

Vi glæder os til at se dig til Folkemødet 2025 - kig forbi G7 og G11. Se vores spændende program for fredag på Folkemødet.

Program lørdag den 13. juni 2026

Vi glæder os til at se dig til Folkemødet 2025 - kig forbi G7 og G11. Se vores spændende program for lørdag på Folkemødet.

Kontakt

Kommunikation & Presse

Mette Lynge Hansen

Fagchef for strategisk kommunikation