Spring til indhold

Bekymringen for cyberangreb stiger hos erhvervslederne: Sådan reagerer danske virksomheder

10. december 2025

Over halvdelen af danske erhvervsledere er mere bekymrede for cyberangreb end sidste år – og med god grund, viser en ny analyse. Alligevel mangler en tredjedel stadig at ruste sig. Det kan du få hjælp til her.

To kollegaer taler foran computer
  Hvis din virksomhed er blandt dem, der endnu ikke har taget konkrete skridt, er der god grund til at sætte ind nu  

Bekymringen for cyberangreb er vokset markant blandt danske erhvervsledere det seneste år. Ifølge PwC’s Cybercrime Survey 2025 peger 52 pct. på, at truslen fylder mere end nogensinde. Den primære årsag er den tilspidsede geopolitiske situation, særligt mellem Vesten og Rusland.

Og bekymringen er ikke grundløs. Hver tredje virksomhed har været ramt af en sikkerhedshændelse det seneste år, hvor phishing stadig er den mest udbredte angrebsform.

Som reaktion har 40 pct. af virksomhederne indført nye sikkerhedstiltag, og hele 64 pct. forventer at øge deres cyber- og informationssikkerhedsbudget i det kommende år. Samtidig viser undersøgelsen en markant vækst i brugen af AI: Flere virksomheder anvender nu teknologien til at identificere trusler og opdage netværksangreb, malware og andre unormale aktiviteter.

En bekymrende tendens
Alligevel viser ubndersøgelsen, at 40 pct. af virksomhederne endnu ikke har taget fat på at styrke deres cybersikkerhed. Særligt blandt SMV’er halter procedurer og beredskab bagefter.

Få hjælp til at styrke dit cyberberedskab
Hvis din virksomhed er blandt dem, der endnu ikke har taget konkrete skridt, er der god grund til at sætte ind nu. Læs undersøgelsen, gennemgå jeres procedurer og tag stilling til, om jeres beredskab matcher trusselsbilledet.

Dyk ned i analysen her

Og husk, at du kan finde materiale, netværk og guides om cybersikkerhed hos Dansk Erhverv.

 

Andre læser

På agendaen

Cybersikkerhed

I takt med at virksomheder bliver mere digitale stilles der større krav til deres it-sikkerhed. Virksomheder er udsat for et stigende antal angreb fra it-kriminelle. Samtidig er mange virksomheder sårbare, dette skyldes ofte, at virksomhederne mangler ressourcer til investering i arbejdet med virksomhedens digitale forsvar, eller det kan skyldes mangel på viden og kompetencer. Derfor er it-sikkerhed vigtigere end nogensinde før og et emne, Dansk Erhverv har stort fokus på.

TDC Net, KMD og Atea: Sådan styrker vi Danmarks digitale forsvar

Cybertruslen mod danske virksomheder og kritisk infrastruktur er konkret, konstant og alvorlig. Hver dag bliver der gjort tusindvis af forsøg på at kompromittere systemerne, og hvis det værst tænkelige scenarie bliver virkelighed, kan samfundet lægges ned på få minutter. Derfor spiller virksomheder som TDC Net, KMD og Atea en afgørende rolle i forsvaret mod de digitale trusler.

Ericssons danske landechef: Vi skal fastholde den digitale førertrøje

Amanda Hasselberg er blevet dansk landechef for Ericsson på et særligt interessant tidspunkt i virksomhedens snart 100-årige danske historie. For Danmark står midt i et afgørende valg: Skal vi udnytte de nye teknologiske og digitale muligheder eller lade andre lande løbe med førertrøjen?

Kontakt

Digitalisering, Teknologi, Tele & Tværgående Koordination

Joen Magieres

Chefkonsulent

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om digitalisering, it og tele

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.