Spring til indhold

Nye vejledninger: Sådan overholder du AI-forordningen

29. oktober 2025

Nu er Digitaliseringsstyrelsen klar med nye vejledninger, der gør det nemmere for danske virksomheder at overholde reglerne i AI-forordningen. Find vejledningerne her. 

Digitaliseringsstyrelsen har suppleret AI-forordningen med nye vejledninger, der gør det nemmere for danske virksomheder at gennemskue reglerne.

Udrulningen af AI-forordningen er i fuld gang, hvilket betyder, at virksomheder i Danmark nu møder et nyt reguleringslandskab, som kræver øget opmærksomhed og forberedelse. Forordningen trådte officielt i kraft den 1. august 2024, og den 2. februar 2025 trådte de første forbud i kraft - herunder forbud mod visse AI-praksisser, der vurderes at medføre uacceptabel risiko.

Virksomheder skal således forholde sig til, om de AI-systemer, de udvikler eller anvender, risikerer at være omfattet af forbuddet - og sikre både styring og dokumentation for at kunne agere med tillid og overblik.

Med så meget på spil er det særdeles positivt, at Digitaliseringsstyrelsen nu supplerer AI-forordningen med vejledninger, der giver danske virksomheder et klarere billede af, hvad reglerne betyder i praksis. Dansk Erhverv ser dette som et nødvendigt skridt for at sikre tydelige rammer for erhvervslivet og hilser det velkomment, at Digitaliseringsstyrelsen som tilsynsmyndighed tager aktivt ansvar for at skabe klarhed og forudsigelighed på området.

Find de nye vejledninger her

Vejledningerne lander på et tidspunkt, hvor debatten om AI-forordningen for alvor fylder – både i forhold til mulige udsættelser og behovet for at gentænke den digitale lovramme. For at sikre, at reglerne får den ønskede effekt, er det vigtigt, at erhvervslivet – og især SMV’erne – får tid til at tilpasse sig kravene ordentligt. Frederikke Saabye, Fagchef for Digitalisering hos Dansk Erhverv uddyber:


“Der er bred opbakning til fælles europæiske regler for AI. Men lige nu står virksomhederne over for et regellandskab, hvor vejledningerne først kommer samtidig med - eller endda efter - at reglerne træder i kraft. Det skaber stor usikkerhed og risikerer at føre til et unødvendigt efterslæb i implementeringen.”


I takt med udrulningen af forordningen opfordrer Dansk Erhverv derfor til, at sanktionerne udsættes, så virksomheder får den nødvendige tid til at tilpasse sig kravene i EU’s AI‑forordning på en ansvarlig måde og kan nå fuld efterlevelse inden for en realistisk tidsramme. En sådan overgangsperiode er afgørende for både at fremme frugtbar innovation inden for kunstig intelligens og for at sikre en effektiv og meningsfuld implementering af reguleringen.

Find de nye vejledninger her

Vejledningerne om forbudt brug af AI indeholder

Én hovedvejledning, der berører relevante krav for de forskellige forbud

Fem konkrete vejledninger der går i dybden med:

  • skadelig manipulation og vildledning (artikel 5, stk. 1, litra a)
  • skadelig udnyttelse af særlige sårbarheder (artikel 5, stk. 1, litra b)
  • social bedømmelse (artikel 5, stk. 1, litra c)
  • ikkemålrettet indsamling af ansigtsbilleder til at udvikle ansigtsgenkendelsesdatabaser (artikel 5, stk. 1, litra e)
  • følelsesgenkendelse på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner (artikel 5, stk. 1, litra f)

Derudover indehodler vejledningerne fiktive cases, som kan bruges til at vurdere, hvorvidt en konkret praksis er forbudt.

Læs også

AI Act: EU’s nye forordning om kunstig intelligens

EU har netop færdigforhandlet den meget omtalte forordning vedrørende kunstig intelligens (AI Act), som er verdens første bindende regulering på området. Nedenfor er en gennemgang af, hvad der er op og ned i AI Act, bl.a. vedr. lovgivningens formål, aktuelle status, tidsplan og nogle af de praktiske implikationer, den vil medføre for virksomheder.

Nyhed

Har din virksomhed en personalepolitik for anvendelse af generativ kunstig intelligens (AI)?

Dansk Erhverv har derfor udviklet en generisk personalepolitik der kan bruges som inspiration eller ’tjek-liste’. Som altid står vores kolleger klar til at bidrage med yderligere sparring og rådgivning.

Kontakt

Digitalisering, Teknologi, Tele & Tværgående Koordination

Emilie Bjørn Boisen

Politisk konsulent

Digitalisering, Teknologi, Tele & Tværgående Koordination

Gustav Enkegaard

Studentermedhjælper

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om digitalisering, it og tele

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.