Spring til indhold

Ny afgørelse fra Forbrugerklagenævnet: Forbruger havde ikke ret til at ophæve køb af gallakjole

19. januar 2026

Forbrugerklagenævnet har afvist en forbrugers krav om ophævelse af køb af en gallakjole, selv om kjolen kun tålte ”spot cleaning”, og dette ikke var oplyst særskilt ved købet. Det fremgik derimod af den isyede vedligeholdelsesvejledning.

Kvinde går med kjole fra renseri i hånden
Forbrugerklagenævnet afviser kravet om ophævelse, da oplysninger om kjolens vedligeholdelse fremgik af den isyede vaskeanvisning.

Nævnet fandt, at den erhvervsdrivende ikke havde tilsidesat sin oplysningspligt

Det er efter nævnets opfattelse almindeligt kendt, at tøj er forsynet med en isyet vedligeholdelsesvejledning, som forbrugeren har mulighed for at læse inden købet. Den erhvervsdrivende var derfor ikke forpligtet til at gøre særligt opmærksom på vedligeholdelsesvejledningen inden købet og der var derfor ikke tale om en oplysningsmangel efter købeloven.

Baggrund og sagens kerne
En forbruger købte den 4. marts 2023 en gallakjole hos en erhvervsdrivende til en pris på 3.449 kr. Kjolen blev senere tilrettet for 1.200 kr. Den 22. maj 2023 indleverede forbrugeren kjolen til rens, hvor hun blev oplyst om, at kjolen ifølge den isyede vedligeholdelsesvejledning kun tålte ”spot cleaning” og hverken kunne vaskes eller renses.

Forbrugeren reklamerede herefter over for den erhvervsdrivende og gjorde gældende, at hun ikke ved købet var blevet oplyst om de særlige vedligeholdelseskrav. Hun krævede derfor købet ophævet samt erstatning for udgifterne til tilretning. Den erhvervsdrivende afviste kravet og henviste til, at oplysningerne fremgik tydeligt af kjolens isyede vedligeholdelsesvejledning, som forbrugeren selv burde have undersøgt.

Afgørelsen
Forbrugerklagenævnet tog ikke forbrugerens krav til følge.

Nævnet henviste til købelovens § 76, stk. 1, hvorefter der foreligger en mangel, hvis sælgeren har undladt at give oplysninger om forhold, som har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende.

Nævnet lagde imidlertid vægt på, at det er almindeligt kendt, at tøj er forsynet med en isyet vedligeholdelsesvejledning, og at forbrugeren havde mulighed for at læse denne allerede inden købet. På den baggrund fandt nævnet ikke, at den erhvervsdrivende havde en særskilt pligt til mundtligt eller på anden måde aktivt at oplyse om kjolens rengøringsmuligheder.

Der forelå derfor ikke en oplysningsmangel, og forbrugeren havde hverken krav på ophævelse af købet eller erstatning.

Find et kursus eller event for dig

Kursus

Grundlæggende ledelse - KBH

Dette kursus klæder dig på til mange af de udfordringer, du vil opleve i din rolle som leder. Få 5½ dage med ny inspiration og faglig viden.
Få pladser tilbage
1215 København
  • Medlemmer
    19.995 kr.
  • Ikke-medlemmer
    25.500 kr.
Ekskl. moms
Kursus

Arbejdsmiljøkurser 2026

De obligatoriske uddannelser for medlemmer af arbejdsmiljøgrupper er grunduddannelser, der giver deltagerne grundlæggende viden om arbejdsmiljø og kompetencer til at løse opgaver i egen arbejdsmiljøorganisation. Se hele det brede udvalg af arbejdsmiljøkurser
Rundt i hele landet
  • Medlemmer
    5.365 kr.
  • Ikke-medlemmer
    5.930 kr.
Ekskl. moms
Webinar

Opsigelse begrundet i virksomhedens forhold

På dette webinar sætter vi fokus på, hvordan man håndterer opsigelser, der er begrundet i f.eks. svigtende økonomi og arbejdsmangel – vi gennemgår både de juridiske og ledelsesmæssige aspekter.
1 dag til tilmeldingsfrist
Online
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    990 kr.
Ekskl. moms

Erhvervsjuridisk kørekort: 7 evigt aktuelle webinarer

Start året med viden, der gør en forskel! Dansk Erhverv inviterer til 7 skarpe webinarer om de juridiske emner, der fylder i hverdagen. Vælg de temaer, der er relevante for din virksomhed – og få praktiske råd, du kan bruge med det samme.

Kontakt

Handel

Bo Dalsgaard

Fagchef for Forbrugeraftaler og Forbrugerklagesystemer