Spring til indhold

Ny pulje til el-lastbiler og ladeinfrastruktur åbner for ansøgninger 4. februar 2026

20. januar 2026

Skal din virksomhed investere i el-lastbiler eller ladeinfrastruktur? Så kan du ansøge om støtte fra ”Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport” den 4. februar 2026. Vær opmærksom på, at støtten bliver uddelt efter først-til-mølle-princippet. 

Ellastbil og ladeinfrastruktur
Ansøgningsperioden til at søge puljen løber fra 4. februar til og med 30. september 2026.

Midlerne kan søges til køb eller leasing af nulemissionslastbiler samt til etablering af ladeinfrastruktur på egne depoter eller omkostninger til nettilslutning ved investering i destinationsladning.  

Puljen bliver administreret af Vejdirektoratet og er en del af indsatsen for at reducere CO2-udledningen fra den tunge vejtransport. 

Støtten bliver uddelt efter først-til-mølle-princippet. En virksomhed kan maksimalt modtage op til 4 millioner kroner i tilskud.  

Ansøgningsperioden løber fra 4. februar til og med 30. september 2026. Bemærk, at støttesatsen varierer i løbet ansøgningsperioden, ligesom støttesatsen varierer afhængig af virksomhedsstørrelsen. 

Læs mere om ansøgningsprocedure, støttesatser mm. på Vejdirektoratets hjemmeside 

Kurser og events

Konference

Transportens Årsdag 2026

Midt i geopolitisk uro og lurende handelskrig står det klart, at vi befinder os på tærsklen til en ny verdensorden. En verdensorden hvor stormagtrivalisering igen er den dominerende kraft. Men midt i usikkerheden er der også muligheder. Muligheder for et stærkere og mere uafhængigt Europa, og for et endnu mere konkurrencedygtigt erhvervsliv, hvis vi griber chancen. Kom med når Dansk Erhverv samler hele transportbranchen til Transportens Årsdag den 12. maj 2026, og stiller spørgsmålet: Hvordan ruster vi transportsektoren til en ny verdensorden?
1553 København
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    0 kr.
  • No show gebyr
    500 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Transport

Kristian Baasch Pindbo

Fagchef for tung transport