Spring til indhold

Skal din virksomhed være med i Klimahandledag 2026?

08. januar 2026

Den 23. april 2026 løber årets Klimahandledag af stablen – en anledning til, at din virksomhed kan handle for klimaet. Deltag i dagen ved at beslutte jer for, hvordan I sammen vil gøre noget for klimaet. Få inspiration til jeres tiltag her.

Flere hænder i jakkesæt holder sammen om en lille grøn plante
Der er mange forskellige måder, din virksomhed kan bidrage til klimahandling. Virksomheder kan for eksempel servere plantebaserede måltider i kantinen, lancere en elcykelordning eller installere nye solcellepaneler.

Grønne Nabofællesskaber står bag Klimahandledagen, der finder sted den 23. april 2026. Dagen kan være din virksomheds anledning til at handle for klimaet. I 2025 deltog mere end 250.000 mennesker i dagen og var med til at skabe klimahandling i hele landet. 

Hvem kan deltage?
Klimahandledag er for alle. Alle virksomheder, organisationer og foreninger kan bruge dagen som en anledning til at inddrage kollegaer i den klimahandling, som giver mening for jer.

Inspiration – hvad kan din virksomhed gøre?
Der er mange muligheder for at bidrage til at gøre en forskel for klimaet, og kun fantasien sætter grænser. F.eks. kunne din virksomhed:

  • Servere plantebaserede måltider i kantinen
  • Lancere en elcykelordning
  • Arrangere et byttemarked på arbejdspladsen
  • Installere nye solcellepaneler
  • Energioptimere jeres bygninger

Du kan læse meget mere om dagen og få inspiration på Klimahandledagens hjemmeside: Danmarks nationale Klimahandledag

Deltag i webinar og få viden om og inspiration til din klimahandledag
Torsdag den 5. februar 2026 afholder Grønne Nabofællesskaber Klimahandledag et webinar for blandt andre virksomheder, som ønsker at være med i Klimahandledag 2026. Her kan I få mere viden om dagen og samle inspiration til mulige aktiviteter. Tilmelding foregår via følgende link: Kom godt i gang med Klimahandledag 2026 – webinar for organisationer og virksomheder | Events og arrangementer

Kurser og events

Event

Green Energy Export Day

Green Energy Export Day 2026 gathers the entire energy industry to evaluate international market opportunities and strategies and build new partnerships with experts and market advisors from important markets across the globe.
DI - Dansk Industri, H. C. Andersens Blvd. 18, 1553 København
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    0 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Klima & Energi

Nanna Skovgaard Mortensen

Politisk konsulent