Spring til indhold

Dansk Erhverv: Flere bekymrende tendenser i årets optag til de videregående uddannelser

27. juli 2026

Færre optagne på de videregående uddannelser end sidste år og mange afviste unge på CBS er to af tendenserne ved årets optag, der vækker bekymring hos Dansk Erhverv. 

Der bliver i år optaget 2 pct. færre på landets videregående uddannelser end sidste år. Det skyldes bl.a. et meget stort fald på erhvervsakademierne.  

Der er fald i optaget på samfundsvidenskab på 3 pct. og på teknisk videnskab på 2 pct., selv om begge er områder med stor mangel på arbejdskraft.  

Og trods rekordstor interesse fra de unge må CBS give afslag til de fleste ansøgere.  

Det viser nye tal i forbindelse med det årlige optag af studerende til videregående uddannelser, og flere tendenser vækker bekymring hos Dansk Erhverv.  

“Vores velstand og udvikling afhænger i høj grad af, at vi har en veluddannet befolkning. Derfor følger vi naturligvis optaget på de videregående uddannelser tæt, og det giver panderynker, når optaget falder,” siger Mads Eriksen Storm, chef for viden og innovation i Dansk Erhverv.  

CBS må afvise flertallet trods rekordstor interesse
Rigtigt mange unge havde ønsket sig en uddannelse på CBS, men flertallet af dem har fået et afslag.  

Trods tårnhøj beskæftigelse og startlønninger, som de fleste vil misunde, så må CBS ikke øge optaget. Det skyldes den såkaldte sektordimensionering, som betyder at alle universiteter skal reducere optaget. Det er helt uforståeligt, mener Mads Eriksen Storm fra Dansk Erhverv.

“Vi kan se, at virksomhederne mangler kandidater fra CBS. Vi kan se, at der er langt flere dygtige unge, som ønsker en uddannelse på CBS, og universiteter siger, at de kan optage flere. Set fra erhvervslivet, er det meget svært at forstå, at man politisk har lavet denne begrænsning,” siger Mads Eriksen Storm. 

I regeringsgrundlaget er det aftalt, at der skal oprettes 2.000 nye pladser på universiteterne. Det er vigtigt, at de nye pladser giver størst mulig gevinst for samfundet.  

“De nye pladser skal oprettes dér, hvor manglen på arbejdsmarkedet er størst. Vi er også nødt til at se på, hvor der er interesse fra de unge, ellers vil de nye pladser bare stå tomme. Vi kan se, at der er stor mangel på det samfundsvidenskabelige og tekniske område. Her er der også mange afviste flere steder i landet. Det må være strømpilene, når de nye pladser skal udbydes,” siger Mads Eriksen Storm.  

Stort fald i optaget på erhvervsakademierne
Erhvervsakademierne, der udbyder korte og mellemlange uddannelser såsom finansøkonom og datamatiker, har et markant fald i optaget, og også den tendens vækket bekymring hos Dansk Erhverv.  

“Erhvervsakademierne leverer i høj grad arbejdskraft til det private erhvervsliv i hele Danmark. Det store fald vil få konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked, hvor der kommer færre kandidater med erhvervsakademiernes meget praksisrettede uddannelser. Vi vil gå i dialog med både uddannelsesinstitutionerne og ministeriet om, hvordan vi får rettet op på den svigtende interesse fra de unge,” siger Mads Eriksen Storm.  

Til gengæld er der glæde over flere optagne på uddannelserne til lærer og sygeplejerske. 

Efter flere års fald er tendensen vendt, så der i år er optaget 7 pct. flere på læreruddannelsen og 3 pct. flere på sygeplejerskeuddannelsen.  

“Det er helt afgørende også for det private erhvervsliv, at vi har velfungerende velfærd. Det kræver blandt andet dygtige skolelærere til at uddanne vores børn og sygeplejersker til at pleje de syge. Det er positivt, at der i år optages flere på de to områder,” siger Mads Eriksen Storm.

For yderligere information kontakt Dansk Erhverv pressetelefon på 70228010.