Danskerne har større tillid til, at butikker og supermarkeder kan holde samfundet kørende i en krise, end de har til myndighedernes krisehåndtering. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

73 pct. af danskerne mener, at handelsvirksomheder spiller en vigtig rolle, når der opstår kriser i samfundet, det viser en ny befolkningsanalyse fra Dansk Erhverv.

Samtidig har kun omkring tre ud af ti danskere tillid til myndighedernes krisehåndtering, viser en undersøgelse fra DR.

Ifølge adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, peger det på en grundlæggende ubalance i det danske beredskab.

“Danskerne har i praksis større tillid til, at supermarkedet fungerer, end til at systemet gør. Det er et tydeligt signal om, at der er en kæmpe ubalance og tillidskrise, som der bør rettes op på,” siger Brian Mikkelsen.

65 pct. af danskerne har i høj eller nogen grad tillid til, at handelsvirksomheder kan sikre adgang til varer under en krise.

Samtidig viser en tidligere analyse fra Dansk Erhverv, at knap halvdelen af virksomhederne har begrænset eller slet ingen tillid til myndighedernes evne til at håndtere en krise.

“Det er ikke kun borgerne, der tvivler – det gør virksomhederne også. Når både borgere og erhvervsliv peger på de samme udfordringer, er det et klart tegn på, at beredskabet skal gentænkes,” siger Brian Mikkelsen.

Detailhandlen er allerede en del af beredskabet
Ifølge Dansk Erhverv er detail- og engroshandlen i praksis en del af samfundets kritiske infrastruktur, fordi den sikrer adgang til basale varer og opretholder stabilitet under kriser.

“Detailhandlen er ikke bare en branche – det er en del af samfundets rygrad i en krise. Det er her, danskerne får adgang til mad, medicin og nødvendigheder. Derfor skal den også tænkes langt mere systematisk ind i beredskabet,” siger Brian Mikkelsen.

Efterlyser stærkere samarbejde
Dansk Erhverv opfordrer derfor til et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv.

“Virksomhederne vil gerne tage ansvar og bidrage. Men det kræver, at myndighederne sætter en tydelig retning og inviterer erhvervslivet ind som en reel samarbejdspartner – ikke kun som en eftertanke,” siger Brian Mikkelsen og fortsætter.

“Et robust erhvervsliv er en forudsætning for et robust samfund. Hvis vi gør beredskab unødigt tungt og bureaukratisk, risikerer vi at svække netop den kapacitet, vi er afhængige af i kriser. Og når detailhandlen dels løfter bredt i krisetider, og danskernes forventninger til branchen også er så høje, så er det også afgørende, at denne sektor tænkes særligt ind af myndigheder og beslutningstagere”.

Behov for fokus på detailhandlen
Dansk Erhverv peger på følgende principper for beredskabet med særlig relevans for handelssektoren:

Detailhandlen bør inddrages rettidigt i beredskabspolitikken
Tidlig dialog og klare kommunikationsveje sikrer praktiske og effektive løsninger i hele kæden – både før og under en krise.

Myndighederne bør leverer trusselsvurderinger og scenarier
Myndighederne skal levere det analytiske forarbejde, der definerer sandsynlige krisescenarier, herunder geografiske variationer, det kunne fx være en model af et kriseoptrapningssystem, med dertilhørende relevante tiltag/dispensationer. Beredskabsøvelser, med inddragelse af branchen, bør udføres regelmæssigt.

Kommunikation mellem myndigheder og detailhandlen skal prioriteres højt under en krise
For at handelsbranchen kan udnytte ressourcerne bedst muligt, er der brug for kvalitetsinformation til tiden, herunder om dispensationer til regler, der ikke er hensigtsmæssige i en krisesituation.

Målet er normal drift som kerneberedskab
Detailhandlens eksisterende forsyningskæder er robuste og fleksible. Beredskab bør derfor bygge på de eksisterende systemer frem for parallelle strukturer. Førsteprioriteten under kriser er derfor, at sikre normal drift og opretholdelse af den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer på det indre marked.