23-årige Villads Leth er bekymret for formueskat: Det vil ødelægge det danske iværksættermiljø
Hvis Socialdemokratiet indfører en formueskat, der også rammer iværksættere med papirpenge, vil det være dødsstødet for det danske iværksættermiljø og dermed de virksomheder, der skal betale fremtidens velfærd. Sådan lyder advarslen fra den 23-årige iværksætter Villads Leth.
Lige siden Villads Leth som lille knægt lå i sofaen hos sine forældre og så Løvens Hule, har han vidst, hvad han ville.
Han ville skabe noget. Bygge noget. En virksomhed med succes. Ligesom idolet Jesper Buch, der satte studenterhuen på Villads’ hoved, gjorde med Just Eat. Allerhelst en Unicorn – altså en virksomhed med en værdi på 1 milliard kroner.
Jagten har bragt ham til Silicon Valley og New York. Og det har kostet sparepenge og en konkurs med første forsøg.
Den 23-årige iværksætter har dog ikke givet op. Med virksomheden Wilmo, der laver kundeservice med AI, forsøger han igen at ramme en milliard. Han tror på det.
Eller det gjorde han. For hvis Socialdemokratiets forslag om formueskat bliver en realitet, så bliver det mildt sagt sværere, forklarer han fra det lille kontor i København, hvor han med fire kollegaer knokler for at vækste Wilmo.
”Det vil dræbe os.”
Papirpenge
Lad os se på, hvorfor det vil ske.
Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil betyde, at personer med formuer over 25 millioner kroner skal betale 0,5 procent årligt af beløbet over grænsen.
Wilmo er blevet værdiansat til 50 millioner kroner, og Villads Leth ejer 80 procent at virksomheden. Det gør ham til en velhavende ejer. På papiret i hvert fald.
For Villads udbetaler sig selv en løn på 25.000 kroner om måneden før skat.
Så på et år kommer der cirka 200.000 ind på den unge iværksætters konto.
Med det foreslåede system vil han skulle betale omkring 75.000 kroner om året i formueskat – omtrent en fjerdedel af Villads’ årlige bruttoindkomst.
Det går ganske enkelt ikke op. For værdien af virksomheden eksisterer først og fremmest i investorernes vurdering – ikke som penge på bankkontoen.
Hvis den unge iværksætter skal betale formueskat, vil han være nødt til at hive penge ud af virksomheden. Og det vil føre til en langsom død for Wilmo, forklarer han:
”Jeg lever på en sten. Jeg har ikke brug for penge til mig selv. Men jeg har hårdt brug for penge i min virksomhed. Det vil samtidig blive meget sværere at tiltrække investorer, hvis de ser, at jeg skal trække penge ud til formueskat. Så vil det være mere attraktivt at investere i en svensk konkurrent, hvor ejerne ikke skal betale formueskat. Vi vil simpelthen miste penge og få sværere ved at tiltrække dem. Det kan vi ikke holde til.”
Villads Leth er ikke kun bekymret på egne vegne. Formueskatten vil langsom ødelægge hele det økosystem, som det danske iværksættermiljø er, advarer han. For det økosystem har brug for, at nogle af de små virksomheder vokser sig store, og at ejerne investerer i den næste generation.
”Formueskatten vil gøre det sværere at vokse sig stor, og det vil gøre det mindre attraktivt at investere i de mindre iværksættere. Helt simpelt.”
Konsekvensen af det? Færre unicorns. Og færre virksomheder, der skaber arbejdspladser og betaler skat i Danmark.
Derfor har Villads Leth også en klar opfordring til de politikere, der med formueskatten vil beskatte urealiserede aktiver: Drop det.
”Jeg har intet imod at betale skat. Slet ikke. Men hvis vi bliver beskattet af en fremtidig værdi, så når vi simpelthen ikke den værdi.”
Nyheder om Folketingsvalg 2026
Vestas’ topchef med valg-opråb til politikerne: Den grønne omstilling skal op i tempo
Skattelettelser, sejlrender og et selvopfundet ord var på menuen, da Dansk Erhverv inviterede til propfyldt valgdebat hos Vestas. Her får du højdepunkterne.
Bekymrende, at Socialdemokratiet vil give forældre ret til at gå på deltid med en ydelse fra det offentlige
Det er bekymrende, at Socialdemokratiet med sit nye børneudspil vil give forældre ret til at gå på deltid med en ydelse fra det offentlige. Sådan lyder det fra Pernille Knudsen, direktør i Dansk Erhverv.
Fra skovbørnehaver til friplejehjem: Politikere besøger velfærdsmedlemmer over hele landet
Mona Juul, Mette Abildgaard, Stephanie Lose, Lars Løkke Rasmussen, Iben Krog og Marie-Louise Brehm Nielsen besøgte Dansk Erhvervs medlemmer og fik indblik i hverdagen fra dagtilbud til ældrepleje – og de rammer, der er afgørende for kvalitet, kapacitet og valgfrihed
Formueskat vil ramme hårdt uden for Nordsjælland, Hovedstaden og de store byer
Det kommer til at koste vækst og arbejdspladser i Danmarks landkommuner, hvis formueskatten bliver til virkelighed. Nye tal fra Dansk Erhverv viser, at halvdelen af danskerne, der kan blive omfattet af en formueskat, bor uden for de store byer. Dansk Erhverv opfordrer til at lægge planerne om den skadelige skat på danske virksomheder tilbage i skuffen.
Vigtig melding fra De Radikales peger mod manglende flertal for skadelig formueskat
De Radikales leder, Martin Lidegaard, slår med syvtommersøm fast, at partiet ikke bakker op om en formueskat, som han mener “nærmer sig landsskadelig virksomhed”. Dermed tegner der sig et billede af, at det kan blive vanskeligt at samle politisk opbakning til forslaget. Meldingen vækker begejstring hos Dansk Erhverv, som opfordrer til, at fokus i stedet rettes mod at gøre Danmark rigere – ikke fattigere.
Kære politikere, husk at afskaffe gakkede afgifter
Flere politikeres udmelding om at droppe afskaffelsen af chokoladeafgiften får Dansk Erhverv til at understrege behovet for at gennemføre de planlagte initiativer: ”Vi taler om afgifter, der i årtier har givet unødigt bøvl og bureaukrati for virksomhederne. Nu skal de væk – én gang for alle.”
Iværksættere til Venstre: Sådan gør I det mere attraktivt at starte virksomhed i Danmark
Antallet af nystiftede virksomheder i Danmark er det laveste i mere end 10 år. Derfor havde Dansk Erhverv arrangeret et møde mellem en række iværksættere og Venstres Troels Lund Poulsen og Linea Søgaard-Lidell for at give forslag til, hvordan udviklingen kan vendes.
Dansk erhvervsliv i stor, fælles kampagne mod skadelig formueskat
Den socialdemokratiske valgtrussel om en formueskat rettet med danske virksomhedsejere og iværksættere, der har formuen bundet i deres virksomheders drift og udvikling, får nu 15 erhvervsorganisationer til i en storstilet kampagne at stille spørgsmålet: Hvem skal eje Danmark?
Iværksætter og investor: Formueskatten vil ramme som en boomerang
Investorer som Mikkel Salling frygter, det bliver mere attraktivt at investere i udenlandske virksomheder frem for danske, hvis Socialdemokratiet gennemfører planen om formueskat.
Dansk Erhverv: Skuffende, at Moderaterne vil droppe afskaffelsen af chokoladeafgiften
Det vækker stor skuffelse hos Dansk Erhverv, at Moderaterne lægger op til at sløjfe afskaffelsen af chokoladeafgiften. Afgiften har i årtier givet unødigt bøvl og bureaukrati for danske virksomheder, og derfor vil Dansk Erhverv fortsat kæmpe for at fjerne afgiften én gang for alle.
Grundforvirring om formueskat
Mette Frederiksen har med en kommentar under en tv-duel skabt yderligere tvivl om konsekvenserne af en ny formueskat. Dansk Erhverv anbefaler Socialdemokratiet helt at droppe ideen om en skadelig formueskat.
23-årige Villads Leth er bekymret for formueskat: Det vil ødelægge det danske iværksættermiljø
Hvis Socialdemokratiet indfører en formueskat, der også rammer iværksættere med papirpenge, vil det være dødsstødet for det danske iværksættermiljø og dermed de virksomheder, der skal betale fremtidens velfærd. Sådan lyder advarslen fra den 23-årige iværksætter Villads Leth.
Legeakademiets stiftere advarer mod formueskat: Det gør Danmark fattigere på idéer, arbejdspladser og skatteindtægter
Formueskat kan bremse væksten i danske virksomheder og skubbe iværksættere mod udlandet, siger stifterne af Legeakademiet, Jane Vestergaard og Ann Riemer. Det kan koste arbejdspladser og svække finansieringen af vores fælles velfærd.
Dansk Erhverv: Socialdemokratiets pensionsplan vil rokke ved en bærende søjle under dansk økonomi og velfærdssamfundet
Danmark er afhængig af en stor og stærk arbejdsstyrke. Velfærdsaftalen har gennem tyve år været en uundværlig brik til at sikre netop dette. Nu vil Socialdemokratiet sætte en stopper for stigningen i pensionsalderen. Brian Mikkelsen advarer om, at S-planen vil koste mindst 33 mia. kr. årligt og kan få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi i fremtiden.
Vil din virksomhed have politikerbesøg i valgkampen?
Du er velkommen til at skrive til Dansk Erhverv, hvis din virksomhed har et ønske om at få politikerbesøg i valgkampen. Vi er i tæt dialog med politikere i alle partier og kan muligvis formidle kontakt.
Formueskat er et kæmpe selvmål
Med valgudskrivelsen har statsministeren annonceret, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat for de rigeste. Det er et kæmpe selvmål, som vil gøre Danmark fattigere. Lad mig derfor endnu en gang slå fast: Den snak må stoppe nu!
Dansk Erhverv til politikerne: Valget skal handle om at gøre Danmark rigere
Folketingsvalget er udskrevet, og nu bør politikerne have fokus på, hvordan vi gør Danmark rigere, styrker erhvervslivets rammevilkår og sikrer bedre velfærd, lyder opfordringen fra Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv: Arbejdskraft er fortsat den vigtigste valuta
Nu kommer Dansk Erhverv med et opråb forud for regeringens økonomiske plan og folketingsvalget, hvor vi minder om, at arbejdskraft fortsat er den vigtigste valuta. For netop arbejdskraft er afgørende for at kunne opretholde vores vækst og velfærd i det kommende årti.
Dansk Erhverv om regeringens økonomiske plan: Stort behov for reformer bør stå krystalklart
Det er trist og fantasiløst, at regeringen med ny økonomisk plan ikke anviser veje til reformer og til at gøre Danmark rigere, mener Dansk Erhverv-topchef. ”Uansvarligt ikke at tage ansvar for at løse de svære ting,” siger Brian Mikkelsen. Til gengæld hilses fokus på at reducere erhvervslivets byrder velkommen.
Dansk Erhverv lancerer 2035-plan – og kommer med klar opfordring til politikerne: Kridt skoene og lav reformer
Midt i en tid med geopolitisk uro og pres på Danmarks og Europas konkurrenceevne kommer Dansk Erhverv nu med en ambitiøs 2035-plan, der vil øge velstanden og sikre bedre velfærd. Med 39 konkrete forslag efterlyser planen reformer af både skat, tilbagetrækningsordninger og international arbejdskraft. ”Vi skal skabe de bedst mulige rammer for Danmarks fremtid,” lyder det fra Dansk Erhverv.
Kontakt
Kommunikation & Presse
Søren Willemoes Poulsen
Kommunikationskonsulent