Dansk Erhverv inviterer til webinar om Industrial Accelerator Act
"Made in Europe”-agendaen har i stigende grad fået politisk momentum i Bruxelles og har nu udmøntet sig i første forslag for blandt andet den grønne industri. I den forbindelse inviterer Dansk Erhverv til et webinar om ”From ‘Made in Europe’ to Policy: The Industrial Accelerator Act as a First Step."
Med forslaget til Industrial Accelerator Act (IAA) lægges der op til nye krav til bl.a. sourcing, investeringer og forsyningskæder – særligt inden for grøn teknologi.
På webinaret vil medlemmer fra Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet give et dybere indblik i de politiske overvejelser bag Industrial Accelerator Act (IAA). Der vil også blive zoomet nærmere ind på, hvad initiativet betyder i praksis, og hvilke konsekvenser det kan have for ”Made in Europe” på tværs af sektorer.
På webinaret den 14. april kl. 12.00-13.15 vil der være mulighed for, at deltagerne kan stille spørgsmål direkte til Kommissionen og dele perspektiv på forslagets konsekvenser for netop deres virksomhed.
Hvad er Industrial Accelerator Act?
IAA har til hensigt at styrke europæisk industriproduktion og reducere strategiske afhængigheder i en mere geopolitisk usikker verden. Forslaget kombinerer hurtigere godkendelsesprocesser med nye krav til europæisk oprindelse og betinget adgang for større udenlandske investeringer i strategiske sektorer.
Forslaget skal således skabe muligheder for danske og europæiske produktionsvirksomheder ift. at levere grøn teknologi til Europa, og samtidig vil forslaget sikre europæiske virksomheder mod unfair konkurrence fra tredjelandes aktører. Mange europæiske virksomheder har forsyningskæder uden for Europas grænser, og det kan være med til at rejse spørgsmål om konkurrenceevne, markedsadgang og fremtidige lovgivningskrav.
Tilmeld dig webinaret her:
From ‘Made in Europe’ to Policy: The Industrial Accelerator Act as a First Step
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer990 kr.
Nyhed
Dansk Erhverv: Industrial Accelerator Act kan fremme den grønne europæiske industri - men der er behov for proportionelle indgreb
Efter flere måneders tilløb og interne magtkampe har EU-Kommissionen fremlagt forslag om Industrial Accelerator Act. I en verden med behov for at styrke den europæiske resiliens også i energisektoren hilser Dansk Erhverv forslaget velkomment og vil arbejde for proportionelle og fornuftige indgreb, der kan fremme den europæiske grønne industri.
Kontakt