Omkring 4.500 danske job er knyttet til innovative fødevarer og ingredienser inden for biosolutions, og antallet forventes at stige frem mod 2035. Men lange og uforudsigelige EU-godkendelser risikerer at bremse både innovation, investeringer og nye arbejdspladser. Dansk Erhverv efterlyser en hurtigere vej til markedet.

Dansk Erhverv sætter for første gang et mere præcist tal på beskæftigelsen i den del af biosolutionssektoren, der arbejder med nye innovative fødevarer og ingredienser. 

I dag skønnes omkring 4.500 jobs i Danmark at være direkte forbundet med fødevarer og ingredienser inden for biosolutions, herunder produkter, der er omfattet af EU’s regler for Novel Foods.

Tallet er en andel af det samlede biosolutionserhverv, som i 2024 bestod af 17.300 direkte og indirekte arbejdspladser i Danmark. Et antal, der samlet ventes mere end fordoblet frem mod 2035 ifølge en analyse fra ADC fra 2025. 

Danmark står også stærkt internationalt. Fødevarer og ingredienser er det største forskningsområde inden for biosolutions og udgør 26 procent af alle forskningspublikationer. Danmark er samtidig blandt verdens førende målt på patenter pr. indbygger. 

Lange EU-processer bremser innovationen
Men potentialet risikerer at blive bremset af EU’s til tider lange og uforudsigelige godkendelsesprocesser. Virksomheder kan derfor have svært ved at få de nye spændende produkter ud på markedet, og særligt startups risikerer i værste fald at måtte dreje nøglen om, inden forretningseventyret når at begynde, på grund af manglende kapital.

"Vi har nogle af verdens dygtigste forskere og innovative virksomheder her i Danmark, der hver dag knokler for at skabe nye sunde og bæredygtige fødevarer til forbrugerne. Men det kræver, at vi skaber en langt mere smidig og forudsigelig vej til markedet, hvis biosolutions skal blive til den erhvervssucces, sektoren er udråbt til." 

Sådan siger Anne Lerche, chef for biosolutions i Dansk Erhverv og direktør for Alliance for Biosolutions i Dansk Erhverv. 

I USA tager godkendelse af en eksisterende fødevare eller ingrediens højst 180 dage. I EU tager den tilsvarende proces i gennemsnit over 400 dage. For nye fødevarer og ingredienser kan den samlede proces i EU i praksis vare to til tre år eller længere på grund af gentagne krav om yderligere dokumentation og såkaldte clock-stops. 

Dansk Erhverv opfodrer derfor til, at biosolutions får en central plads i den nye regerings kommende fødevarestrategi, herunder at der etableres en dedikeret dansk fast-track-ordning for nye fødevarer og ingredienser med lav risiko og stort potentiale til at levere på forsyningssikkerheden.   

”Ambitionen må være, at vi ikke blot forbliver i hjemlandet, hvor de innovative ideer udklækkes, men at vi også fastholder investeringerne og virksomhederne og sikrer, at væksten får flyvehøjde,” siger Anne Lerche.