Efter tre måneders krig, er der nu tro på, at freden melder sig. Det kan påvirke energipriserne og give muligheder for virksomheder. Bliv klogere på udviklingen her. 

Kommentar af Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker hos Global Risk Management

Det er nu tre måneder siden, krigen i Iran brød ud, og Hormuzstrædet blev lukket. Ifølge Fatih Birol, direktør for Det Internationale Energiagentur, har det skabt en energikrise, der overgår de to oliekriser i 1970’erne tilsammen.

De vigtigste energipriser viser dog nu tegn på bedring: Prisen på Brentolie er igen under 100 dollar pr. tønde, lagrene af diesel og flybrændstof i Europa er stabiliseret, og merprisen i forhold til råolie (crack) er næsten halveret. Samtidig er TTF-gasprisen faldet fra over 60 EUR/MWh i marts til midten af 40’erne.

Hvor meget kan energipriserne forventes at falde, når strædet genåbnes?
Der er nu en stigende tro i markedet på, at USA og Iran står over for et gennembrud i fredsforhandlingerne. Det tyder på, at der kan komme en 60-dages våbenhvile. I den periode skal de udestående spørgsmål afklares: genåbningen af Hormuzstrædet, spørgsmålet om det berigede uran og frigivelsen af de indefrosne iranske aktiver.

Det seneste prisfald skyldes derfor også, at markedet forventer en snarlig genåbning af Hormuzstrædet. Spørgsmålet er derfor, om energipriserne vil vende tilbage til niveauet før krigen, den dag vi forhåbentlig igen ser LNG-tankere og olietankskibe passere gennem strædet.

Priserne vil formentlig falde, men næppe tilbage til niveauet i starten af 2026. Et optimistisk scenarie er, at Brent falder til den lave ende af 80’erne, men ikke ned mod de 60 dollar, som vi så i begyndelsen af året. Lagrene er blevet reduceret og skal genopbygges. Olie- og gasproduktionen i Golfregionen skal genstartes, og de ødelagte raffinaderier skal repareres.

Direktøren for det store statsejede olieselskab ADNOC i UAE sagde i sidste uge, at det vil tage op til fire måneder, før 80 pct. af eksporten fra Golfregionen er genetableret. Vi skal frem til første kvartal eller måske endda andet kvartal 2027, før vi kan se en fuld genetablering.

Samtidig står gasmarkedet over for den udfordring, at de europæiske lagre aktuelt er ganske små, mens Asien er på vej tilbage som storkøber.

Dertil kommer, at markedet i en periode formentlig vil fastholde en vis risikopræmie. Når Iran én gang har lukket Hormuzstrædet, kan landet også gøre det igen.

Virksomhederne kan få et vindue de kommende uger
Under geopolitiske begivenheder ser man ofte, at råvarepriserne stiger mere, end de fundamentale forhold tilsiger. Det samme kan gøre sig gældende, når risikoen falder: Priserne kan falde mere end forventet.

Hvis vi ser et stort prisfald på energi de kommende uger i forbindelse med en fredsaftale, kan det give et attraktivt vindue for virksomheder, der er eksponeret over for energi.

Men et stort prisfald kan vise sig at være midlertidigt. En fredsaftale kan være skrøbelig, og de fundamentale forhold tilsiger fortsat høje olie- og gaspriser resten af året.

Virksomheder bør derfor overveje at prissikre deres energieksponeringer for resten af 2026. Man kan også overveje prissikring især for første halvdel af 2027.

Det gælder ikke bare olie og olierelaterede produkter som diesel, men også gas, hvor lagersituationen er bekymrende og hvor udbuddet kan tage lang tid at komme tilbage.

Og hvis man taler gas, taler man også om strømpriser. Her om sommeren er der meget grøn strøm i systemet og gaspriserne betyder mindre for strømpriserne. Men i vinterhalvåret begynder gasprisen igen at bestemme strømprisen i en stor del af døgnet. Det er som bekendt den dyreste enhed, kWh – typisk produceret af gas eller kul – der sætter prisen for hele markedet.
Prisen på diesel, strøm, gas og mange andre råvarer kan prissikres. Det kan ske via fastprisaftaler med leverandører eller via en finansiel afdækning gennem banker eller specialiserede aktører.