Spring til indhold

Chefanalytiker: Stigende tro på en genåbning af Hormuzstrædet. Men energipriserne falder ikke tilbage til niveauet før krigen

27. maj 2026

Efter tre måneders krig, er der nu tro på, at freden melder sig. Det kan påvirke energipriserne og give muligheder for virksomheder. Bliv klogere på udviklingen her. 

arne Lohmann
Arne Lohmann vurderer, at energipriserne vil falde, men det bliver ikke til niveauet før Iran-krisen.

Det er nu tre måneder siden, krigen i Iran brød ud, og Hormuzstrædet blev lukket. Ifølge Fatih Birol, direktør for Det Internationale Energiagentur, har det skabt en energikrise, der overgår de to oliekriser i 1970’erne tilsammen.

De vigtigste energipriser viser dog nu tegn på bedring: Prisen på Brentolie er igen under 100 dollar pr. tønde, lagrene af diesel og flybrændstof i Europa er stabiliseret, og merprisen i forhold til råolie (crack) er næsten halveret. Samtidig er TTF-gasprisen faldet fra over 60 EUR/MWh i marts til midten af 40’erne.

Hvor meget kan energipriserne forventes at falde, når strædet genåbnes?
Der er nu en stigende tro i markedet på, at USA og Iran står over for et gennembrud i fredsforhandlingerne. Det tyder på, at der kan komme en 60-dages våbenhvile. I den periode skal de udestående spørgsmål afklares: genåbningen af Hormuzstrædet, spørgsmålet om det berigede uran og frigivelsen af de indefrosne iranske aktiver.

Det seneste prisfald skyldes derfor også, at markedet forventer en snarlig genåbning af Hormuzstrædet. Spørgsmålet er derfor, om energipriserne vil vende tilbage til niveauet før krigen, den dag vi forhåbentlig igen ser LNG-tankere og olietankskibe passere gennem strædet.

Priserne vil formentlig falde, men næppe tilbage til niveauet i starten af 2026. Et optimistisk scenarie er, at Brent falder til den lave ende af 80’erne, men ikke ned mod de 60 dollar, som vi så i begyndelsen af året. Lagrene er blevet reduceret og skal genopbygges. Olie- og gasproduktionen i Golfregionen skal genstartes, og de ødelagte raffinaderier skal repareres.

Direktøren for det store statsejede olieselskab ADNOC i UAE sagde i sidste uge, at det vil tage op til fire måneder, før 80 pct. af eksporten fra Golfregionen er genetableret. Vi skal frem til første kvartal eller måske endda andet kvartal 2027, før vi kan se en fuld genetablering.

Samtidig står gasmarkedet over for den udfordring, at de europæiske lagre aktuelt er ganske små, mens Asien er på vej tilbage som storkøber.

Dertil kommer, at markedet i en periode formentlig vil fastholde en vis risikopræmie. Når Iran én gang har lukket Hormuzstrædet, kan landet også gøre det igen.

Virksomhederne kan få et vindue de kommende uger
Under geopolitiske begivenheder ser man ofte, at råvarepriserne stiger mere, end de fundamentale forhold tilsiger. Det samme kan gøre sig gældende, når risikoen falder: Priserne kan falde mere end forventet.

Hvis vi ser et stort prisfald på energi de kommende uger i forbindelse med en fredsaftale, kan det give et attraktivt vindue for virksomheder, der er eksponeret over for energi.

Men et stort prisfald kan vise sig at være midlertidigt. En fredsaftale kan være skrøbelig, og de fundamentale forhold tilsiger fortsat høje olie- og gaspriser resten af året.

Virksomheder bør derfor overveje at prissikre deres energieksponeringer for resten af 2026. Man kan også overveje prissikring især for første halvdel af 2027.

Det gælder ikke bare olie og olierelaterede produkter som diesel, men også gas, hvor lagersituationen er bekymrende og hvor udbuddet kan tage lang tid at komme tilbage.

Og hvis man taler gas, taler man også om strømpriser. Her om sommeren er der meget grøn strøm i systemet og gaspriserne betyder mindre for strømpriserne. Men i vinterhalvåret begynder gasprisen igen at bestemme strømprisen i en stor del af døgnet. Det er som bekendt den dyreste enhed, kWh – typisk produceret af gas eller kul – der sætter prisen for hele markedet.
Prisen på diesel, strøm, gas og mange andre råvarer kan prissikres. Det kan ske via fastprisaftaler med leverandører eller via en finansiel afdækning gennem banker eller specialiserede aktører.

Global Risk Management leverer løsninger til afdækning af energiprisrisici. Virksomheden rådgiver blandt andet kunder i shipping, luftfart, energi og industri om håndtering af volatile energipriser.

Selskabet er en del af den danske koncern United Shipping & Trading Company (USTC), som opererer inden for bl.a. energi, shipping, logistik og IT. USTC er repræsenteret i 38 lande og har over 4.500 medarbejdere.

Arne Lohmann Rasmussen er chefanalytiker hos Global Risk Management (GRM), hvor han følger de globale energimarkeder, herunder råolie, naturgas, strøm, kul, biobrændsler og emissionskvoter. Han har mere end 25 års erfaring med rådgivning af virksomheder og institutionelle kunder globalt inden for råvarer, makroøkonomi og finansielle markeder, blandt andet hos Danske Bank.

 

Situationen i Iran

Nyhed

Chefanalytiker: Stigende tro på en genåbning af Hormuzstrædet. Men energipriserne falder ikke tilbage til niveauet før krigen

Efter tre måneders krig, er der nu tro på, at freden melder sig. Det kan påvirke priserne, og give muligheder for virksomheder.

Nyhed

Chefanalytiker: Ikke alt er sort i energimarkedet – grøn omstilling sikrer lave strømpriser

Når man følger den massive nyhedsstrøm fra Mellemøsten, kan man godt få den tanke, at alt er sort. Men der er faktisk også gode nyheder. Gaspriserne er faldet tilbage, og strømpriserne er næsten ikke påvirket. Den grønne omstilling virker.

Nyhed

Dansk Erhverv: EU tager fat på energipriserne og konkurrenceevnen – men uden opgør med fossil afhængighed vender krisen tilbage

EU vil dæmpe de høje energipriser her og nu. Dansk Erhverv bakker op, men understreger, at de store prisstigninger på fossile brændstoffer siden Iran-krigens begyndelse viser, at vores afhængighed af fossil energi skal brydes en gang for alle.

Nyhed

Chefanalytiker: Amerikansk blokade kan føre til stigende omkostninger for danske virksomheder

To weekendnyheder har effektivt knust håbet om en snarlig fredsløsning i Iran – og sendt olieprisen tilbage over USD 100 per tønde og fået den toneangivende ICE gasoil (diesel) juni-kontrakt til at stige med omkring 10 procent. Den nye udvikling øger risikoen for højere energipriser hos danske virksomheder.

Nyhed

Dansk Erhverv foreslår akutpakke til håndtering af høje energipriser

Danskerne betaler op mod 3 mia. kr. ekstra om måneden for olie og gas på grund af høje energipriser. Geopolitiske spændinger påvirker både virksomheder og danskernes privatøkonomi. Derfor foreslår Dansk Erhverv akut hjælp til borgere og virksomheder samt øget fokus på energiuafhængighed.

Nyhed

Vil du hæve priserne som følge af højere energipriser? Her er reglerne, du skal kende

Global usikkerhed og energikrise presser virksomhedernes omkostninger. Mange virksomheder indfører derfor energitillæg eller justerer priserne. Men hvad må du egentlig, når du hæver priserne? Her får du overblikket over reglerne for markedsføring af prisstigninger.

Nyhed

Dansk Erhverv: Høje energipriser kan koste danskerne 3 mia. kr. ekstra – hver måned

Lørdag runder USA’s og Israels krig mod Iran en måned, og regningen for krigen vokser dag for dag – også herhjemme. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at danskerne i øjeblikket kan ende med at betale op mod 3 mia. kr. om måneden ekstra for olie og gas som følge af de høje energipriser. En ny regering bør være klar med akut hjælp til borgere og virksomheder og sætte turbo på elektrificeringen.

Nyhed

Chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen: Flaskehalsen i oliemarkedet er de raffinerede produkter som diesel og flybrændstof

Som chefanalytiker hos Global Risk Management analyserer Arne Lohmann Rasmussen løbende udviklingen i Iran og betydningen for energimarkederne. Her deler han sin vurdering af den aktuelle situation og de mulige konsekvenser for energipriserne.

Nyhed

Nationalbanken præsenterer ny prognose for dansk økonomi med mulige risikoscenarier for energikrisen

Nationalbanken forventer som udgangspunkt et balanceret vækstforløb i dansk økonomi over de kommende år med en BNP-vækst på ca. 1,8%. Det er en robust udvikling, der skal ses i sammenhæng med, at dansk økonomi i udgangspunktet står godt rustet til at imødegå en periode med højere energipriser og usikkerhed.

Nyhed

Fortsat høje energipriser globalt – hvad betyder det for danske virksomheder og husholdninger?

Konflikten i Iran og de fortsatte forstyrrelser i Hormuz-strædet skaber i disse uger markante udsving på de globale energimarkeder. Samtidig ligger energipriserne fortsat på et højt niveau. Dansk Erhverv følger udviklingen tæt.

Nyhed

Krig i Iran: Udgør det force majeure og kan du justere allerede aftalte priser?

Krigen i Iran har ført til betydelige forstyrrelser i forsyningskæder, stigende transportomkostninger og øgede råvarepriser. Her får du svar på, om der kan påberåbes force majeure, og om det kan det bruges til at forhøje allerede aftalte priser.

Nyhed

Nye tal: Krigen i Mellemøsten rammer forbrugernes humør – og det kan blive meget værre

Mens prisen på brændstof og gas stiger, falder forbrugertilliden. Krigen i Mellemøsten påvirker allerede forbrugerne og kan ramme dansk økonomi hårdt, vurderer seniorøkonom i Dansk Erhverv, Kristian Skriver.

Nyhed

Kraftige prisstigninger på energi: Se, hvad det betyder for din virksomhed

Uroligheder i Iran og forstyrrelser i Hormuzstrædet presser olie- og gaspriserne op og øger risikoen for dyrere energi for europæiske virksomheder. Bliv klogere på udviklingen her.

Nyhed

Stigende oliepriser kan ramme danske virksomheder som en skattestigning

Som følge af krigen i Mellemøsten stiger oliepriserne i et voldsomt tempo, der måler sig med de mest hektiske dage under inflationskrisen i 2022. Det er potentielt en alvorlig situation, da risikoen for et betydeligt vedblivende energiprischok til verdensøkonomien desværre er meget reel.

Kontakt

Kommunikation & Presse

Søren Willemoes Poulsen

Kommunikationskonsulent