Fødevarestyrelsens kontrol har fokus på risikoanalyse og egenkontrol
I anden halvdel af 2026 gennemfører Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne med fokus på risikoanalyse og egenkontrol i detailvirksomheder, der selv tilbereder eller producerer fødevarer. Styrelsen vil bl.a. kontrollere, om virksomhedernes risikoanalyse dækker relevante kritiske aktiviteter, og om de er tilstrækkeligt styret og dokumenteret.
Risikoanalysen og egenkontrolprogrammet er centrale redskaber til at sikre, at en fødevarevirksomhed producerer og markedsfører sikre fødevarer. Det kræver bl.a., at risikoanalysen og de udpegede kritiske kontrolpunkter er tilpasset den konkrete produktion.
Fødevarestyrelsen gennemfører fra september til december 2026 en kontrolkampagne om netop dette. Kampagnen er målrettet detailvirksomheder med produktion som fx:
- Caféer
- Restauranter
- Slagterbutikker og slagterafdelinger
- Delikatesseforretninger og -afdelinger
- Bagere
Det vil Fødevarestyrelsen kontrollere
I forbindelse med kampagnen vil Fødevarestyrelsen kontrollere:
- Om virksomheden har en dækkende risikoanalyse for relevante kritiske aktiviteter. Det kan fx være opvarmning, nedkøling, sous vide eller fermentering.
- Om virksomheden har styring af relevante kritiske aktiviteter. Kontrollen kan bl.a. omfatte instruktion af personale, der udfører aktiviteterne, måleudstyr og en fysisk gennemgang af procedurer.
- Om virksomheden dokumenterer, at de kritiske aktiviteter er i styring.
Fødevarestyrelsen vil desuden vejlede om styrelsens onlineunivers Sikre fødevarer, hvor der bl.a. findes information om sikker opvarmning og nedkøling samt overblik over relevante risici for forskellige typer fødevarer.
Læs mere om kontrolkampagnen Dækkende risikoanalyse som et redskab til sikre fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Regler og vejledning
- Fødevareforordningen 178/2002
- Hygiejneforordningen 852/2004
- Hygiejnebekendtgørelsen
- Bilag til hygiejneforordningen om bl.a. fødevaresikkerhedskultur
- Europa-Kommissionens vejledning om implementering af ledelsessystemer for fødevaresikkerhed omfattende god hygiejnepraksis og procedurer baseret på HACCP-principperne
- Fødevarestyrelsens onlineunivers ”Sikre fødevarer”
Nyhed
Nye regler for nedkøling og varmholdelse: Her er de nye minimumstemperaturer for fødevarer
Fra juli 2025 er temperaturkravene for nedkøling og varmholdelse af varmebehandlede fødevarer ændret. De nye grænser følger beregningerne i værktøjet Sikre fødevarer og skal gøre det lettere for virksomheder at dokumentere deres procedurer. Her får du et hurtigt overblik over kravene
På agendaen
Vejledning om fødevarehygiejne
Som fødevarevirksomhed skal man overholde en række hygiejneregler, der er fastsat ud fra hensynet til fødevaresikkerheden. Det drejer sig både om regler for hygiejne, håndvask og rengøring, og hvordan du bedst muligt indretter din fødevarevirksomhed. Få et overblik over de forskellige vejledninger, guides og øvrige publikationer, der findes på området.
Kontakt