Højeste optimisme i 5 år: Danske netbutikker løfter omsætningen og troen på fremtiden
De danske e-handlere er kommet flot igennem første halvdel af 2026, og det smitter af på troen på fremtiden. Dyk ned i de nye tal fra branchen her.
Det går godt i dansk e-handel. Og det kommer til at gå endnu bedre.
Det mener de danske e-handlere i hvert fald.
I Dansk Erhvervs seneste E-handelsbarometer, som tager temperaturen på dansk e-handel, svarer godt 52 pct. af virksomhederne, at deres omsætning i andet kvartal af 2026 var bedre end samme kvartal i 2025. Knap 10 pct. havde en negativ udvikling.
Det giver en samlet netto positiv andel på 43 pct. (afrundet), hvilket er markant højere end status efter 1. kvartal (32 pct.).

Fremgangen er bredt funderet, men der er dog indikationer på, at det gik lidt bedre for de store end de mellemstore, som igen klarede sig bedre end de små.
Fremgangen kan også ses i E-handelsanalysen for 1. halvår 2026. Her voksede det samlede forbrug med 4,2 pct. og rundede for første gang 100 milliarder kroner.
Stor optimisme i branchen
Den positive udvikling i 2. kvartal smitter af på netbutikkernes optimisme. 60 pct. har en forventning om bedre omsætning i 3. kvartal sammenlignet med samme kvartal i 2025. Det er højeste andel med positive forventninger siden 1. kvartal 2021; dog med sigtekornet indstillet på mere beherskede vækstrater.
Kun 7 pct. har negative forventninger. Samlet giver det en barometerstand (positive minus negative) på 53 pct., hvilket er en lille forbedring fra de 50 pct. analysen viste i andet kvartal.

Igen er optimismen jævnt fordelt på tværs af branchen, men de store er en smule mere optimistiske end de mindre.
Også her er der en sammenhæng med E-handelsanalysen. Den viser, at hver sjette forventer at handle mere online det kommende år, mens 11 procent forventer at handle mindre.
Ser vi på forbrugertilliden, var den i august på –13,1. Det er en lille forbedring fra juli og bedre end gennemsnittet for de seneste seks måneder. E-handlerne står med andre ord ikke alene med se lysere på fremtiden.
Andre læser
Tysker topper: Her handler danskerne oftest på nettet
Selvom Zalando holder fast i førstepladsen blandt danskernes mest benyttede netbutikker, byder toplisten på flere interessante udviklinger. Særligt én af dem er godt nyt for dansk e-handel. Se hele listen og hent E-handelsanalysen for 1. halvår 2026 her.
Få styr på ændringerne: Nu er de nye regler om retten til reparation trådt i kraft
I forbindelse med de nye regler om forbrugernes ret til at få repareret udvalgte bliver der også ændret i købeloven. Det gør vi dig klogere på her – og på vores webinar den 25. september.
Kom med
Hvordan fordoblede Matas deres kapacitet i kundeservice
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer990 kr.
-
No show gebyr0 kr.
Kontakt
Digital Handel
Carsten Rose Lundberg
Branchedirektør for digital handel